Støtten til solceller er snart brugt op

Klima- og Energiministeriets huller i solcelleloven har accelereret en eksplosiv interesse for solenergi. Snart er kisten med statsstøttekroner tom, og der er ikke politisk flertal til at fylde den op. Det kan koste branchen livet.

Klima- og Energiministeriets huller i solcelleloven har accelereret en eksplosiv interesse for solenergi. Her ses Montør Mike Fledelius montere et solcelleanlæg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den danske solcellebranche har efter to forrygende år kurs mod graven. Lav pris på solcelleanlæg kombineret med høj statsstøtte og huller i lovgivningen betyder, at udbygningen herhjemme i rekordtempo nærmer sig det politiske loft på 760 MW frem mod 2020. Grænsen rammes måske allerede i år, og solcellebranchen skal ikke regne med flere penge fra politikerne.

Både to af regeringspartierne samt oppositionen er afvisende over for flere penge til solenergi.

»Der er ingen planer om at løfte barren. Vi har sat grænsen udfra, at vi skal tage to hensyn. På den ene side vil vi gerne have sol som en del af energimikset, for det balancerer godt med vind, men ikke mere end at de økonomiske bukser også kan holde til det, fordi solceller stadig er en af de dyrere energiformer,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil, energiordfører for Socialdemokraterne.

Og hos regeringspartneren SF har man også svært ved at se loftet hævet, selv om det 760 MW måske allerede rammes i år.

»Der er noget, som tyder på, at vi allerede når det i år, og så skal vi diskutere, hvordan det håndteres. Vi har ikke til sinds at ændre aftalen, når der er billigere måder at udbygge vedvarende energi på. Vi går ikke ind for at pille vindmøller ud af planerne for at finansiere solceller,« siger Steen Gade, energiordfører for SF og formand for Klima- og Energiudvalget.

»Vi dør«

I november sidste år indgik alle Folketingets partier på nær Liberal Alliance den såkaldte solcelleaftale. Her fandt politikerne penge til 760 MW sol frem mod 2020, og der er tale om en ganske pæn mængde energi. Det svarer samlet til knap 200.000 husstandes årlige energiforbrug.

Nu rammer branchen loftet langt hurtigere end ventet på grund af billigere solceller og høj statsstøtte, men flere huller i solcelleloven har også spillet negativt ind. Hullerne har åbnet for en udnyttelse af den høje støtte ved at koble mange solcelleanlæg af den højest tilladte størrelse sammen til gigantiske solcelleparker på jorden. Ifølge Dansk Solcelleforening er det netop dette lovsjusk, der vil medføre, at branchen »dør«, hvis politikerne ikke gør noget.

»Branchen er ikke skyld i det her. Vi er ved at blive kvalt, fordi politikerne har lavet mangelfuld lovgivning. Vi ønsker ikke et hurtigt knald, så det bliver stop’n go igen. Vi vil gerne have en stille og rolig udbygning frem mod 2020. At der så er 10-20 i branchen, som har udnyttet det her og ville opføre enorme solparker, som ikke var intentionen, det lider resten af branchen så under,« siger Jørn Bue Madsen, formand for Dansk Solcelleforening.

Må klare sig selv

Meget tyder på, at de 760 MW allerede bliver nået i år eller næste år, og derefter kan solcellebranchen se frem til en række udmagrende år uden statsstøtte. Men selv om den manglende støtte ifølge branchen selv vil føre til en hel byge af konkurser, er oppositionen endnu mere skeptisk over for at hæve barren for solenergi herhjemme end regeringspartierne.

»Hvis de 760 MW nås hurtigere end 2020, så må branchen klare sig på markedsvilkår, når målet er nået. Der er risiko for, at det rammer branchen, men skal vi have mere sol, må det blive med et lavere støtteniveau,« siger Lars Chr. Lilleholt, energiordfører for Venstre.

Og hos Det Konservative Folkeparti mener energiordfører Mike Legarth heller ikke, at loftet kan hæves.

»Lige nu ser jeg ingen mulighed for, at vi kommer til at støtte solcelleanlæg udover de 760 MW. Det er det, som branchen har kunnet regne og kalkulere med. Det lever vi op til, så ingen forudsætninger ændres. Vi har hele tiden forberedt folk på, at det er en begrænset periode, som har et loft, og når det er nået, skal man ikke automatisk forvente, at det bliver udvidet,« siger Mike Legarth.

Kun hos regeringens støtteparti Enhedslisten er der massiv opbakning til mere solenergi.

»Jeg synes, at vi skal skrue op for ambitionerne på solcelleområdet. Potentialet i solceller og solenergi er håbløst undervurderet i den aftale, vi har lavet. Efter min mening kunne man sagtens fordoble eller tredoble det, og så må man se, hvad afregningsprisen så skulle være. Det kan godt være, at afregningsprisen i nogle tilfælde skulle være lavere,« siger Enhedslisten energiordfører Per Clausen.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) var i går til Energiens Topmøde i TAP1. Her holdt han oplæg om »grøn forandring og grøn forretning«.

»Jeg noterer mig alt, hvad der bliver sagt. Nu er vi ved at undersøge de her ting til bunds, og så skal vi have en dialog med alle de forskellige partier, før jeg er klar til at udtale mig,« sagde ministeren til Berlingske efter oplægget.