Stjernearkitekt kritiseres for discountlønninger

Fra flere sider beskyldes stjernearkitekten Bjarke Ingels for at udnytte billig udenlandsk arbejdskraft og studerende. Skulle Bjarke Ingels lønne på niveau med resten af branchen, ville virksomheden få underskud.

Den fremadstormende og internationalt anerkendte arkitekt Bjarke Ingels Fold sammen
Læs mere

Den internationalt anerkendte, prisbelønnede og fremadstormende danske tegnestue BIG med Bjarke Ingels i spidsen gør sig ikke kun bemærket med noget af det mest spektakulære arkitektur i verden netop nu. Tegnestuen gør sig også bemærket ved at være en af de danske tegnestuer, der betaler klart de laveste lønninger til sine ansatte.

En gennemgang af regnskaber fra førende danske arkitektfirmaer, som Berlingske Business har foretaget, viser, at BIG i gennemsnit betaler de ansatte 296.000 kr. om året plus pension. Det er mellem 200.000 og 300.000 kr. mindre, end hvad de bedst kendte danske tegnestuer i gennemsnit betaler deres ansatte.

Se også: Bjarke Ingels mesterværker

Gennemsnitslønnen på de 296.000 kr. om året hos BIG er opgjort ud fra samtlige 65 ansatte på tegnestuen og inkluderer altså også de cirka 15 regnskabs-, kontor- og PR-ansatte i virksomheden. Desuden omfatter gennemsnittet på 296.000 kr. de otte ledende partnere, den adm. direktør og Bjarke Ingels selv, der alle må formodes at tjene væsentligt mere end gennemsnittet i virksomheden.

Kilder i arkitektbranchen giver følgende forklaringer på, hvorfor BIG kan aflønne så markant lavere end konkurrenterne.

»BIG har et kolossalt forbrug af praktikanter eller udenlandske næsten-færdige-arkitekter ansat på en minimumsløn, der svarer til en dansk SU. Samtidig er gennemstrømingen ganske stor på BIG, og det er ikke unormalt, at tegnestuen tager op til 50 nye ansatte ind på et år. Sandsynligvis er det kun 15-20 af de ansatte arkitekter, der er fastansatte,« siger en dansk arkitekt med stor indsigt i arbejdsrutinerne på en række danske tegnestuer.

Berlingskes begninger viser da også, at Bjarke Ingels overskud ville forsvinde, hvis han skulle lønne som den øvrige branche. I 2009 havde BIG et overskud før skat på 2.5 mio. kr. eller 38.323 pr ansat. Ved en lønstigning til f.eks. 396.000 kr. pr. ansat, hvilket fortsat er i den lave ende, ville BIGs overskud blive forvandlet til et underskud på fire mio. kr.

Konkurrenceforvridende

I Danmarks største arkitektfirma, C.F. Møller, der beskæftiger 270 ansatte - herunder ni ulønnede praktikanter - undrer man sig over tallene fra BIG. C.F. Møller bekræfter, at det er alment kendt, at især de unge danske tegnestuer har sat det i system at bruge billig udenlandsk arbejdskraft og studerende.

»Det er klart konkurrenceforvridende for os, der holder overenskomsten. De unge tegnestuer kan afsætte langt flere timer til at udarbejde konkurrencebud. Derfor forventer mange bygherrer i dag, at man får så omfattende materiale ved konkurrencer, at det er tæt på umuligt at få økonomi i det,« siger Julian Weyer, partner i C.F. Møller.

I Arkitektforbundet er man ifølge formand Mette Carstad opmærksom på, at der anvendes en hel del gratis arbejdskraft i arkitektfirmaerne. Ifølge formanden er problemet med studerende som billig arbejdskraft størst i de mindre og nye arkitektfirmaer. På etablerede tegnestuer med tillidsrepræsentanter fylder problematikken ikke meget.

Arkitektforbundet er bekendt med, at gennemsnitslønnen hos BIG er betydeligt lavere end hos andre store danske arkitekttegnestuer, men forbundet har ifølge direktør Arne Ennegaard Jørgensen ikke konkret viden om ulovlige forhold hos BIG.

På den anden side af bordet, i brancheforeningen Danske Ark, vil vicedirektør Tina Munch ikke udtale sig specifikt om BIG, men kun om branchen som helhed.

»Vi har ingen grund til at tro, at overenskomsten ikke overholdes i vores medlemsvirksomheder. Med hensyn til forskelle i gennemsnitslønnen, så er der stor forskel på, om man fortrinsvis beskæftiger unge eller ældre, i hvilket omfang man har tillæg, og i hvilket omfang man beskæftiger studerende,« siger Tina Munch.

Pynter på CVet

I udlandet er BIG ikke kun kendt for sin arkitektur. Ifølge den svenske pendant til Arkitektforbundet, Sveriges Arkitekter, kan de mest højprofilerede arkitektfirmaer i Europa vælge og vrage mellem veluddannede og højpræsterende unge arkitekter, som gerne arbejder gratis for at få ansættelsen på CVet.

»Mange virksomheder har sat det i system og anvender det »rejsende folk« for at kunne komme med lave bud og udkonkurrere arkitektfirmaer med mere seriøs personalepolitik og ansættelsesvilkår. Vi har i svenske budrunder set, hvordan arkitektvirksomheder, som åbenbart har en stor kapacitet af IT-kompetent personale, som ikke kræver nogen egentlig løn, overpræsterer i sine tilbud ved at indsende langt større mængder af præsentationer, end udbyderen har bedt om. BIGs navn dukker ofte op i denne diskussion,« siger forbundsdirektør Staffan Carenholm.

En af de seneste konkurrencer, som BIG har vundet, er byggeriet af det nye Amagerforbrændingen, der efter planen skal stå færdig i foråret 2016. Her vandt BIG foran bl.a. danske Lundgaard og Tranberg Arkitekter, 3XN og engelske Wilkinson Eyre Architects. Hos Amagerforbrændingen var der ingen tvivl om, at BIG både arkitektonisk, men også i detaljegraden leverede det stærkeste bud:

»BIG formåede som de eneste at tænke borgerinddragelsen ind ved deres bud, og det var helt afgørende for os. Men det imponerede også, at BIG havde stort fokus på detaljerne, og de havde brugt mange ressourcer på beskrivelsen af projektet,« siger Vivi Nør Jacobsen, kommunikationschef i Amagerforbrændingen.