Stjålne CO2-tilladelser er dukket op i Danmark

250.000 CO2-tilladelser der i sidste uge blev stjålet af hackere fra tyske myndigheder, er dukket op i Danmark og Storbritannien, oplyser tyske myndigheder.

250.000 tilladelser til CO2-udledning er blevet stjålet fra de tyske myndigheder, og nogle af de elektroniske certifikater er dukket op i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: ARND WIEGMANN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ved hjælp af stjålne passwords røvede ukendte personer 250.000 elektroniske CO2-tilladelser fra det tyske argentur for handel med CO2, DEHSt, der er en del af det tyske miljøtilsyn.

CO2-tilladelserne repræsenterer en værdi på i alt ca. 3,2 mio. euro, eller 23,8 mio. kr.

Direktøren for argenturet for CO2-handler, Hans-Jürgen Nantke, oplyser nu til nyhedsbureauet Bloomberg, at en række af de stjålene tilladelser er blevet sporet til CO2-handelskonti i Danmark og Storbritannien, og at myndighederne arbejder på at få tilladelserne tilbage.

"Stjålne varer skal tilbageleveres," siger Hans-Jürgen Nantke, der dog ikke vil love, at de egentlige ejere får præcis de samme certifikater tilbage, som de fik stjålet. Hver tilladelse har et unikt serienummer, men de har samme værdi.