Stigningen i huslejer er ikke længere så stor

Trods stor efterspørgsel efter lejligheder er stigningerne i huslejerne på sit laveste niveau i mindst syv år. Det er modsat den generelle inflation, der tværtimod er på vej op.

Det er nemt at udleje nye lejligheder for tiden. Men lovgivningen holder huslejen i stram snor. Foto: Flickr. Fold sammen
Læs mere

Inflationen nåede i april sit højeste niveau i mere end fire år. Det viste tal fra Danmarks Statistik i sidste uge.

Huslejen var, som det også har været normen i de seneste år, med til at trække inflationen op. Men ikke nær så meget som tidligere, og hvis udviklingen, som vi ser den lige nu, fortsætter, kan det snart blive omvendt, så huslejerne trækker den samlede inflation ned.

Den senest opgjorte stigning i den gennemsnitlige husleje er 1,6 pct. pr år. Det er kun halv så meget som ved årtiets begyndelse.

Forbrugerpriserne som helhed er steget med 1,1 pct. det seneste år. Det er især fødevarer og energi, der er blevet dyrere for danskerne.

Stor efterspørgsel

De faldende stigningstakter på huslejen kommer på trods af, at de fleste udlejere har gode kort på hånden for tiden. Befolkningstilvæksten i storbyerne, og især i København, har i en årrække været meget større end nybyggeriet. Dermed er efterspørgslen løbet foran udbuddet, og i mange tilfælde har udlejerne kunnet lægge yderligere et lag på lejen ved hver nyudlejning.

Det er imidlertid også kun ved nyudlejninger, de kan gøre det: Når først en lejer er flyttet ind, må udlejer kun regulere med det, der eventuelt er aftalt i lejekontrakten. Det vil typisk være, at lejen bliver justeret efter forbruger- eller nettoprisindekset. På den måde er der en betydelig træghed i henseende til hvor hurtigt udlejerne kan sætte huslejerne op.

Men endnu større betydning har det, at det kun er i ejendomme opført efter 1992, at udlejerne overhovedet i nogen situation kan fastsætte lejen ud fra en markedspris. I ældre byggeri er der restriktioner på huslejen, og disse ældre ejendomme udgør ifølge Morten Marott Larsen, cheføkonom i Ejendomsforeningen Danmark, cirka 90 pct. af alle lejeboliger i Danmark.

Restriktionerne går ud på, at huslejen kun må gå sættes op, hvis udlejerens udgifter til for eksempel administration, vedligehold, skatter og afgifter stiger. Det er formentlig især i de sidste kategorier, at man skal finde årsagen til de store huslejestigninger i begyndelsen af 10'erne.

Inflationen bydes velkommen

For ejendomsbranchen som helhed er den stigende inflation en god nyhed, og en af grundene til dét er netop det forhold, at udlejerne kan hæve huslejen, når deres udgifter stiger. På den måde kommer ejendomsinvesteringen med en indbygget forsikring mod inflation, i modsætning til hvis man køber en obligation.

En anden årsag til, at inflationen er velkommen, er, den signalerer højere økonomisk aktivitet, og dermed også bedre vilkår for udlejere af særligt erhvervsejendomme.

Traditionelt har inflation været økonomernes og nationalbankernes store bekymring, og meget finans- og pengepolitik er tilrettelagt efter, at det skal være muligt at kontrollere prisstigninger.

Men i de senere år har bekymringen været den modsatte: Her har man frygtet deflation, hvor priserne falder i stedet for at stige. Det vil være et problem, fordi det motiverer folk til at holde på pengene i stedet for at investere dem eller omsætte dem til forbrug. Dermed vil deflation modvirke økonomisk vækst.