Stiftere opgiver kontrol med Google

Larry Page og Sergej Brin sælger - kontrolleret - ud af deres aktier.

De to gamle klassekammerater Sergej Brin (til venstre) og Larry Page (til højre) grundlagde i 1998 Google, som de nu gradvis slipper kontrollen med. Foto: Michael Nagle, AFP/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 2014 vil de to bagmænd bag Internettets største succes, søgemaskinen Google, ikke længere have fuld kontrol med deres værk.

Larry Page og Sergej Brin vil over de næste fem år sælge fra, så de stille og roligt mister grebet om Google uden at skabe panik på markedet.

Fem millioner aktier sælges

»I dag har vi offentliggjort, at Larry og Sergej har lagt planer om at sælge fem millioner Google-aktier hver over de næste fem år - disse aktier udgør omkring 17 procent af deres samlede Google-beholdning,« hedder det i en meddelelse fra Google til den amerikanske fondsbørs.

Google understreger, at de to stiftere fortsat vil stå i spidsen for Google og fastlægge strategien, ligesom størstedelen af deres værdier forbliver investeret i søgegiganten.

Topchefen er storaktionær

Google blev børsnoteret i 2004 og har desuden den nuværende topchef, Eric Schmidt, som storaktionær. Larry Page og Sergej Brin kontrollerer dog stadig 59 procent af stemmerne men vil i 2014 have nedbragt deres andel til 48 procent. Eric Schmidt ejer i dag aktier for 9,5 procent af stemmerne.

Larry Page er i dag ansvarlig for Googles produkter, Sergej Brin leder teknologiudviklingen.

De to, der er klassekammerater fra Stanford University, grundlagde Google i 1998.