Steve Jobs var en barsk chef - men også elsket

Apple-stifteren Steve Jobs var ikke den nemmeste topchef at arbejde under. Men IT-udviklerne, der arbejdede for ham, var alligevel villige til at leve med hans ofte rigide krav. Ny bog - der også giver indblik i hans venskabs-relationer - giver et bud på forklaringen.

Foto: Ryan Anson

Selv om den sagnomspundne, afdøde Apple-boss Steve Jobs kunne finde på at ringe til sine ingeniører og beordre dem på arbejde i ferier og weekender, var det kun de færreste, der løb skrigende bort. Nærmere tværtimod. Faktisk var der mange, der elskede at arbejdde for ham, og han havde mange af de allerdygtigste i sin fold.

Det fremgår ifølge netmediet Business Insider i en ny bog med titlen er »Becoming Steve Jobs: The Evolution of a Reckless Upstart into a Visionary Leader«.

Bogen er skrevet af Fortune-journalisten Brent Schlender og  Fast Companys chefredaktør Rick Tetzelis, og den giver et nyt indblik i, hvordan den sagnomspundne Apple-stifter agerede, og hvad han drømte om.

En af de nye sider af Steve Jobs, som bogen dyrker, er de særegne regime, hans ingeniører levede under - specielt i hans tid som chef for virksomheden NeXT. I bogen beskrives de på følgende måde:

Kunne ikke modstå at arbejde for ham

»Steves tilfældige beslutninger efterlod hans ansatte lamslåede, og hans detailstyring gav ingen fred. Han antog, at de ville arbejde nætter og weekender. Og han tøvede ikke med at kalde dem hjemme på søn- og helligdage, hvis han havde opdaget nogle "presserende" problemer. Og alligevel kunne hardware- og softwareingeniører ikke modstå at arbejde for Steve Jobs.«

Bogen giver også et bud på, hvorfor ingeniørerne ikke løb skrigende bort:

»Steve forstod følsomheden hos ingeniørerne. I hjertet er ingeniører problemknusere. De trives med at grave sig ud af dybe jordhuller, specielt de meget kringelkrogede, hvor der ikke er en klar vej ud. Steve udfordrede dem på måder, de aldrig havde forestillet sig,« lyder det i bogen.

Ville udvikle organisationen

»Ingen andre i computerbranchen havde så radikale mål og forventninger; ingen andre fandt ingeniørernes arbejde så vigtigt. Idéen om at skabe en computer, der kunne forvandle selve processerne omkring uddannelse, var cool. Men for hans ekstremt talentfulde programmører og tekniknørder, var idéen om at skabe lige præcis den computer for denne chef uimodståelig.«

Det var ikke kun ingeniørerne, der holdt meget af at arbejde for Jobs, da han var chef for NexT. Ken Rosen, i dag partner i konsulentfirmaet Performance Workds, arbejdede som chef for udviklingsmarkederne i slutningen af 1980erne og begyndelsen af 1990erne. Jobs var hård, fortæller han, men det var oplevelsen værd. Rosen fortæller, at han lærte en af de mest værdifulde ledelsesråd i sin karriere af netop Jobs.

»Han ville egentlig bare udvikle en organisation, hvor folk vidste, hvad gode produkter var,« har Rosen sagt i et tidligere interview med Business Insider.

Planer om at købe Yahoo

Den nye bog om Steve Jobs fortæller ikke kun om hans forhold til medarbejderne, men kaster blandt andet også et nyt lys på Steve Jobs' tætte venskab med Walt Disney-bossen Robert Iger.

De havde så tætte bånd, skriver mediet Tech Times, at Jobs var meget ivrig efter at få Iger ind i Apples bestyrelse. Det skete til slut, men først efter Jobs død. På grund af det nære venskab med Jobs afslog Iger bl.a. lukrative tilbud fra rivalerne - Google-topbosserne Larry Page, Sergey Brin og Eric Schmidt - om at indtræde i deres bestyrelse.

Iger fortæller også om Jobs' vidtløftige tanker om at købe IT-giganten Yahoo sammen med Iger.

»Vi stod der foran et whiteboard og brainstormede. Vi talte om at købe virksomheder. Vi talte om at købe Yahoo sammen,« husker Iger.

I løbet af årene har der været en del spekulationer om, hvorvidt Apple ville købe Yahoo. Igers afsløringer i den nye bog er de første, der bekræfter, at Steve Jobs rent faktisk anså det som en mulighed.

Robert Iger var ifølge netmediet Fast Company også en af de allerførste, der fik besked om Jobs' livstruende cancersygdom. Det skete endda på et meget prekært tidspunkt.

Det var den 24. januar 2006, en halv time før Jobs og Iger skulle annoncere salget af 3D-tegnefilmgiganten Pixar til Disney. Jobs gav ham beskeden på en bænk udenfor.

»Min cancer er tilbage. Mine børn ved det ikke. Ikke engang Apples bestyrelse ved det. Ingen ved det. Og du kan ikke sige det til nogen,« genkalder Robert Iger Steve Jobs besked.

Kun hans kone og læger kendte på daværende tidspunkt til, at sygdommen var blusset op igen. Og i en dialog mellem Jobs og Iger - genfortalt af Iger - ønskede Jobs at leve, indtil hans ældste søn afsluttede high school.

Iger spurgte ham også til, hvorfor han fortalte det til ham:

»Jeg siger det til dig, så du har en chance for at bakke ud af talen,« sagde Jobs.

Ved at fortælle det til Disney-bossen kun kort tid før annonceringen, bragte han mildest talt Robert Iger i svær situation. Netop på daværende tidspunkt var der ekstra meget fokus på børsnoterede virksomheder i USA efter Enron-skandalen og nye krav til gennemsigtighed. Nu kendte han pludselig til følsomme oplysninger.

»Han skulle være vores største aktionær, og nu blev jeg bedt om at begrave en hemmelighed,« erindrer Iger i bogen.

Robert Iger gennemførte købet. Og selv han lovede Jobs, at han ville bevare det som en hemmelighed, delagtiggjorde han Disneys vice president Alan Braverman i hemmeligheden.