Stenrig medicinalfamilie har suget milliarder ud af ramponeret konkursfirma

Medlemmer af den formuende Sackler-familie har i årevis hevet store milliardgevinster ud af det konkursramte medicinalselskab Purdue Pharma. Det familieejede selskab er udpeget som hovedskurk i en omfattende misbrugskrise, hvor tusindvis af amerikanere har mistet livet efter brug af smertestillende medicin.

Familien bag selskabet Purdue Pharma er under anklage for at have forårsaget en national krise i USA, hvor tusindvis af amerikanere hvert år dør af overdoser efter indtag af smertestillende medicin. Jessica Hill/AP/Ritzau Scanpix

Den stenrige amerikanske Sackler-familie er endnu en gang havnet i et kraftigt stormvejr.

Familien har over årene tjent enorme summer på midlet Oxycontin, der er klassificeret som et såkaldt opioid, som bruges til behandling af stærke smerter.