Statsstøtte til kloge hoveder gør samfundet rigere

Ny rapport tegner et billede af et stort vækstpotentiale ved offentlig forskning i life science.

Forsker Paulo Vital fra Portugal udøver kemiske forsøg og arbejder med molekyler i det helt tidligere stadier hos Lundbeck i Valby. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

En ny rapport fra Novo Nordisk Fonden dokumenterer, at der gemmer sig store samfundsøkonomiske gevinster i at styrke den offentlige forskning i lifescience-virksomheder.

Life science dækker primært over biotek- og medicinalindustrien.

Den nye rapport præsenteres i dag på en konference hos Novo Nordisk Fonden, der samler 150 repræsentanter fra videregående uddannelser, virksomheder, interesseorganisationer og politikere deriblandt andre uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs.

Rapporten fra Novo Nordisk Fonden viser, at offentlig forskning i life science-virksomheder i høj grad er selvforstærkende, fordi det medfører betydelige private investeringer. Hver gang det offentlige bruger én krone på privat forskning i life science-virksomheder, investerer virksomheden selv yderligere 4 til 11 gange så meget over en 13 årig periode.

Effekten skaber danske arbejdspladser og styrker væksten i dansk økonomi, konstaterer rapporten.

»Vi har lavet rapporten for at skabe en forståelse af, at investeringer i offentlig og privat forskning inden for life science er en vækstgenerator i samfundsøkonomien på lige fod med investeringer i andre brancher som service, bolig eller den øvrige fremstillingssektor,« siger Thomas Aslev Christensen, der er Head of Operations i Novo Nordisk Fonden.

Han forklarer, at life science-forskning har vist sig at være en særlig stærk vækst generator i forhold til andre forskningsområder.

»Ved at sammenligne vores analyse med andre analyser, der ser generelt på alle virksomheder og ikke kun life science, kan vi se, at offentlige forskningstilskud til forskningsaktiviteter i life science-virksomheder vil give en langt større effekt på life science-virksomhedernes egne investeringer i forskning, og dermed i sidste ende på BNP, end hvis vi ser på offentlig forskningsfinansiering generelt i forskningsaktive virksomheder i Danmark,« siger Thomas Aslev Christensen.

Han forklarer, at sammenhængen mellem forskning og vækst er kausal. Således vil regeringens planlagte besparelser på offentlig forskning vil ramme danske investeringer i forskning og dermed i sidste ende ramme produktivitet og BNP negativt.

I 2015 var der afsat 16,7 milliarder på Finansloven til forskning og udvikling. I 2016 falder beløbet til 15,4 milliarder, viser tal fra Danmarks Statistik.