Statsrevisorer: Skarp kritik - men intet ministeransvar

Folketingets statsrevisorer retter skarp kritik af Domsstolsstyrelsen for det digital tinglysningskaos, siger formand Peder Larsen, SF.

Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Folketingets statsrevisorer "kritiserer skarpt" Domsstolsstyrelsen og Justitsministeriet for digitalt tinglysningskaos. De har "undervurderet projektets risici og kompleksitet, lyder det.

Statsrevisorernes formand, Peder Larsen, SF, siger, at kritikken har det højeste niveau for institutioner af den art. Normalt har en minister det fulde ansvar, men ansvaret er i dette tilfælde begrænset, fordi Domstolsstyrelsen ikke er underlagt såkaldt instruktionsbeføjelse fra ministeren, forklarer han.

- Der er ikke det samme ministeransvar som på de fleste andre sager, siger Peder Larsen.

Man har forsøgt at høste, før man dårligt nok har sået, siger han om, at Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet på forhånd ville indkassere en besparelse ved blandt andet at spare 200 årsværk.

Kammeradvokaten ser på erstatningen

Peder Larsen vil ikke kommentere, om staten bør kompensere boligejere og virksomheder, der har tabt penge, fordi tinglysningen blev forsinket ved lån eller ejendomssalg. Det skal statens sagfører, kammeradvokaten, vurdere, forklarer han.

- Statsrevisorerne forholder sig aldrig omkring ansvar, slet ikke om erstatningsansvar, siger Peder larsen.

Kritikken rammer ikke justitsminister Lars Barfoed (K) hårdt, fordi Rigsrevisionen særligt kritiserer Domstolsstyrelsens mangelfulde styring af digital tinglysning, siger hans partifælle, statsrevisor Helge Adam Møller.