Datasikkerheden i Danmarks største bank er så mangelfuld, at bankernes statslige vagthund, Finanstilsynet, har givet Danske Bank påbud og bedt banken sætte to milliarder kroner til side.

»Det er, fordi der er en risiko, der eventuelt kan materialisere sig i en hændelse, der kan give et tab,« vurderer Henning Mortensen, formand i den ikkestatslige medlemsorganisation Rådet for Digital Sikkerhed.