Statoil indfører »Pokémon-teknologi« og lægger enorm plan for digitalisering

Efter tre år med et omfattende effektiviseringsprogram tror topchefen i norske Statoil, at hans nye IT-satsning kan bidrage til at gøre selskabet endnu mere effektivt, øge sikkerheden og få en mere stabil produktion.

Foto: Nerijus Adomaitis

»Historien om vores branche er historien om innovation og anvendelse af ny teknologi. Og selv om digitalisering ikke er et nyt begreb, så er det stadig omdiskuteret. Jeg mener, det er nødvendigt med et taktskifte i Statoli for at opholde vores position som førende i verden,« siger Statoil-chefen Eidar Sætre.

I denne uge lancerede ledelsen i Statoil en ny køreplan for digitalisering, som blandt andet omfatter etablering af et kompetencecenter. Centret skal lede IT-initiativer på tværs af hele Statoil-organisationen og koordinere samarbejdet med akademiske institutioner, forskere, partnere og underleverandører.

»Dette er en betydelig satsning for os. Frem mod 2020 forventer vi at investere én til to milliarder kroner i centret og køreplanen,« siger Sætre. Investeringerne kommer oven i de IT-investeringer, Statoil i forvejen har løbende.

Satsningen vil ikke kun komme Statoils olie- og gasvirksomhed til gode men også milliardsatsningen på vedvarende energikilder såsom havvindmøller. Ifølge Sætre er der to hovedpunkter for den nye satsning:

Repetitive arbejdsprocesser, som i dag udføres manuelt, skal i størst mulig grad automatiseres eller digitaliseres, så de ansatte kan bruge deres tid på andre opgaver. Her skal også robotter og fjernstyring tages i brug.
Selskabet skal satse systematisk på avanceret dataanalyse, også kaldet »Big Data.«

»For eksempel udnytter vi i dag kun en brøkdel af den enorme datamængde, vi får ind fra alle sensorerne på vores installationer,« siger Sætre.

»Pokémon-teknologi«

En af de teknologier, som Statoil har prøvekørt allerede, kaldes HoloLens og er baseret på den såkaldte augmented reality-teknologi. Suppleret eller udvidet virkelighed på dansk.

Mange kender formentlig teknologien fra den populære Pokémon-app, hvor der på mobiltelefonen lægges virtuelle figurer ind over den virkelige verden, man ser gennem kameralinsen.

I Statoils tilfælde taler vi om et par briller, som har ti kameralinser og en fuldgyldig, Windows-baseret computer indbygget. Brillerne gør det muligt for en person i felten at få tegninger og andre oplysninger op virtuelt, mens man går rundt på en boreplatform eller en anden form for installation. Desuden kan man koble sig op til kolleger på land og sende oplysninger om ting, som bør undersøges eller udbedres.

Statoils IT-direktør, Åshild Hanne Larsen, forklarer, at HoloLens-brillerne allerede er testet på Mariner-platformen, som lige nu er ved at blive færdiggjort på Daewoo-værftet i Sydkorea.

»Vi har testet, hvor lang tid det tog for en person at finde et specifikt rør i et af modulerne. Uden brillerne tog det ham en time, mens det kun tog ham tre minutter med brillerne,« fortæller Larsen.

Statoil forestiller sig, at brillerne kan anvendes til vedligeholdelse, eller når en person ude i felten skal planlægge en modifikation eller en installation af nyt udstyr.

Data oppe i stratosfæren

Ud over HoloLens-brillerne har Statoil også testet en noget mere traditionel dataanalyse.

Både på Johan Sverdrup- og Mariner-felterne har man set på, hvordan avanceret analyse af sensordata kan bruges med henblik på at sikre den bedst mulige stabilitet i produktionen.

»Vi har indledt med at anvende data fra kompressorer og varmevekslere. Arbejdet viser store muligheder, og nu vil vi se på, hvordan vi kan bruge teknologien på flere typer udstyr,« siger Jannicke Nilsson, som er koncerndirektør for sikker og effektiv drift i statoil (COO.)

Hun fortæller videre, at De har fået indført en ny IT-platform, som ligger oppe i »skyen«, så data er løbende tilgængelige for samtlige ansatte, der måtte behøve dem. Det er tanken, at alle historiske data skal overføres til denne platform, så de kan indgå i fremtidige beregninger.

»Vi har nu gjort data fra Grane-feltet tilgængelige tilbage fra 2003 til alle på tværs af organisationen. Her taler vi om alt fra data fra ventiler, brønde og produktion. I de kommende år skal flere felter og områder inkluderes i sky-platformen,« fortæller Nilsson.

Næste spareskridt

Statoil-chefen mener, at analyse af data fra disse sensorer, brønde, produktion, boreoperationer og andre ting, som foretages ude på olie- og gasfelterne, kan give flere fordele.

Ud over at forbedre sikkerheden gennem dataanalyse og automatisering mener han, at produktionen kan blive mere stabil, at kostbare boreoperationer kan gøres mere effektive, og at omkostningerne kan reduceres.

»Siden 2013 har vi opnået besparelser på 3,2 milliarder dollar årligt gennem vores forbedringsprogrammer, og vi er i færd med at realisere yderligere 1,0 milliard dollar i år. Gennem digitaliseringen kan vi realisere yderligere forbedringer,« siger Sætre.