Staten trækker sig ud af Kattegat

Efter et møde mellem transportminister Hans Chr. Schmidt (V) og folketingets trafikpolitikere mandag aften er det nu helt udelukket, at staten kan støtte overfarten Aarhus-Kalundborg, når Mols-Linien lukker.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er nu helt udelukket, at staten kan støtte overfarten Aarhus-Kalundborg, når Mols-Linien indstiller sejladsen på ruten den 15. september i år.

Det står fast efter et møde mellem transportminister Hans Chr. Schmidt (V) og folketingets trafikpolitikere mandag aften.

Transportministeren åbnede ellers i fredags for muligheden for, at det statsejede Bornholmstrafikken kunne løfte opgaven med at videreføre ruten sammen med et privat rederi.
 
Men den mulighed er nu lagt helt i graven.

Det bekræfter ministeren over for Erhvervsbladet.

- Jeg har fra dag ét sagt, at statsstøtte til ruten ikke er en mulighed. Jeg har undersøgt, om det vil kunne lade sig gøre juridisk at sende opgaven i EU-udbud. På mødet i går aftes gennemgik vi resultaterne af de undersøgelser, og det kan definitivt ikke forsvares juridisk, siger Transportminister Hans Chr. Schmidt.

Positiv stemning på trods

Selvom muligheden for statsstøtte nu er lukket helt , var der optimisme at spore hos mødedeltagerne.

Der er fortsat politisk enighed om, at ruten skal bevares, men så længe, der er en privat virksomhed, der ønsker at drive ruten videre, er der ikke vilje til at hjælpe til fra statens side hverken med færger eller anden støtte.

Læs også på evb.dk:

Vognmands-gigant skuffet over politikerne

Flere rederier interesseret i Aarhus-Kalundborg

Færgerute sviner mere end tur over Fyn

Minister: Lastbiler skal ikke over Fyn

Grenaa-Hundested i spil igen

Ministeren havde efter mødet med trafikordføreren et møde med Clipper Group A/S, der er én af de private investorer, der har meldt sig på banen til at overtage ruten mellem Aarhus og Kalundborg.

- Det er mit indtryk, at Clipper Group A/S er meget interesserede i at overtage sejladsen på ruten. Jeg er jo en glad mand, så længe der er en færge, der sejler på ruten, siger Hans Chr. Schmidt. Ministeren og trafikordførerne mødes igen den 9. august.