Staten skifter formanden i Aarhus Lokalbank

Den tidligere Sydbank-direktør Carsten Andersen skal være ny formand i Aarhus Lokalbank. Han indstilles af bankens nye hovedaktionær - staten.

Carsten Andersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det fremgår af indkaldelsen til bankens generalforsamling, der afholdes 19. marts.

Staten blev pludselig hovedaktionær, da Aarhus Lokalbank 1. februar måtte konvertere 80 procent af sit statslån i hybrid kernekapital til aktier for at styrke sit kapitalgrundlag.

Det skete, da banken fandt uforudsete nedskrivninger for 133 millioner kroner. Det barberede bankens solvens ned til bare 6,6 procent - markant under kravet på 10,6 procent.

Carsten Andersen forlod Sydbank sidste år for at gå på pension.

Han indstilles til formandsposten efter anmodning fra Finansministeriet.