Staten sagsøger sig selv

Økonomistyrelsen sagsøger nu klagenævn under Økonomi- og Erhvervsministeriet i kontroversiel sag om milliardkontrakt og blå blink.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sagen om statens milliardudbud af leveringen af et nyt radiosystem til politi, brandvæsen og beredskabsstyrelse tager nu en ny og bemærkelsesværdig drejning.

Ifølge Børsen sagsøger Økonomistyrelsen nu et andet statsligt organ, Klagenævn for Udbud. Det sker efter, at nævnet har givet et dansk IT-firma ret i, at tildelingen af den lukrative kontrakt til Moterola er i strid med EU's udbudsdirektiv.

Økonomistyrelsen mener ikke, at klagenævnet har taget højde for alle styrelsens synspunkter. Det opfattelse deler man imidlertid ikke i Klagenævn for Udbud.

”Klagenævnet har taget stilling til alt relevant materiale i sagen og har ikke begået sagsbehandlingsfejl,” siger klagenævnets advokat, Erik Bøjle Kjær-Hansen.

Det er det hollandske Nethleas og Sønderjyske Damm Cellular Systems, der har krævet op mod 1 mia. kr. i erstatning af Økonomistyrelsen efter en udbudsproces, som, man mener, var tilrettelagt, så kun Moterola kunne vinde.

”Det er højst usædvanligt, at det er klagenævnet, der bliver indstævnet. Normalt er det modparten i en klagesag, det vil sige min klient,” siger Niels Chr. Ellegaard, advokat hos Plesner, der repræsenterer Damm Cellular Systems til Børsen.