Staten sætter sig på lokalbank

Staten er nu endeligyldigt blevet majoritetsaktionær i Aarhus Lokalbank, der måtte bukke under som privatejet bank oven på finanskrisen og et særdeles skidt regnskab for 2010.

Foto: Kim Haugaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter konvertering af hybrid kernekapital for 142,2 mio. kr. sidder staten direkte på 65,8 pct. af aktierne. Tælles Finansiel Stabilitets andel med er ejerskabet 67,5 pct.

Bankens regnskab for 2010, som blev ofentliggjort den 21. februar endte på minus 200,9 mio. kr. efter nedskrivninger på 254,8 mio. kr. Hovedsageligt grundet alt for store udlån til ejendomme. Egenkapitalen var mere end halveret til 135,6 mio. kr. og solvensprocenten dykkede til 7 pct. fra 20,4 pct. ved udgangen af 2009.

Bankens udlån var ved udgangen af 2010 på 3,7 mia. kr., mens bankens gæld var på 5,6 mia. kr.

- Vækststrategien i årene 2006-2008, hvor banken firdoblede sit udlån fra ca. en mia. kr. til ca. fire mia. kr., via bl.a. markant ekspansion indenfor ejendomssektoren, har vist sig at være forkert, skrev banken diplomatisk i regnskabet og afsluttede:

- Det er naturligvis med stor beklagelse, at bestyrelsen ser sig nødtvungen til at gennemføre den forestående kapitalplan. Vi opfordrer ejerne af ansvarlig lånekapital til at medvirke til kapitalplanens gennemførelse, så der igen skabes et fundament for vores 102-årige bank.