Staten sætter Amagerbanken i spændetrøje

Hvis det lykkes Amagerbanken at skaffe trekvart milliard kroner, kan bankens bestyrelse med formand N.E. Nielsen i spidsen se frem til at blive sat i spændetrøje af staten. Det viser sig nemlig, at de to bestyrelsesmedlemmer, som Finansiel Stabilitet har ret til at udpege, vil få vetoret.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens aktionærerne i Amagerbanken kan ånde lettede op, hvis det lykkes for banken at skaffe 750 millioner kroner inden 15. september, kan bankens bestyrelse se frem til en eventuel redning med blandede følelser.

Ifølge aftalen med det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet kræver staten nemlig, at de to erfarne erhvervsfolk Steen Hove og Steen Hemmingsen bliver indsat i bankens bestyrelse, såfremt Amagerbankens paniske pengejagt ender lykkeligt. Og de to nye bestyrelsesmedlemmer vil ifølge flere centralt placerede kilder have helt særlige privileger, der betyder, at de på en række områder har vetoret og dermed ret til at forkaste forslag fra den resterende bankbestyrelse.

Steen Hove og Steen Hemmingsen med, en fortid som henholdsvis direktør i Midtbank og Baltica Forsikring, skal ikke ind og blande sig i små detaljer, såsom åbning af nye filialer, men får i stedet vidtgående beføjelser, når det handler om at håndtere Amagerbankens mange problematiske lån til spekulanter og ejendomsbyggerier og især de engagementer, som reelt er under vand og kun holdes i live takket være Amagerbanken.

Ikke flere udskydelser

Beslutningen om at indsætte de to nye medlemmer, og ikke mindst udstyre dem med særlige beføjelser, skal ses i forhold til, at Finansiel Stabilitet på vegne af staten gerne vil sikre sig, at de 13,5 milliarder kroner, som Amagerbanken får i garanti, bliver brugt bedst muligt.

»Statens to medlemmer skal sikre, at Amagerbanken ikke bliver ved med at udskyde deres hensættelser ved at låne nye penge til kriseramte folk, der så kan betale af på deres gamle gæld. Det er første prioritet, og reelt set viser det, at staten bliver aktionær i banken, hvis det lykkes at finde de 750 mio. kr.,« siger professor ved Handelshøjskolen i Århus Jan Bartholdy.

Han understreger, at Amagerbankens situation kan sammenlignes med en virksomhed, der ikke kan overholde sine låneaftaler med banken og derfor bliver sat under opsyn af sine kreditorer.

Ingen tillid

Ledelsesekspert ved Århus Universitet Steen Hildebrandt understreger, at statens beslutning om at indsætte to nye medlemmer i Amagerbankens bestyrelse og udstyre dem med særlige rettigheder skal ses som et nederlag for bankens siddende bestyrelse.

»Hele det forløb, Amagerbanken har været igennem, er et stort nederlag for den daglige ledelse og bestyrelse, og statens beslutning om at indsætte to af sine egne folk er kronen på værket. Det viser, der ikke er tillid til bestyrelsen, og at man tvivler på, at den har de rette kompetencer,« siger han.

Bestyrelsesformand N.E. Nielsen mener ikke, der er noget odiøst i, at Finansiel Stabilitet kræver, at de to potentielle bestyrelsesmedlemmer i banken får særlige og vidtgående rettigheder.

»Det er helt naturligt, at der bliver stillet krav, når man får en garanti på så mange milliarder. Det er normal både for en bank og en hvilken som helst anden virksomhed. Men man skal huske, at de to potentielle medlemmer ikke har andre interesser end resten af bestyrelsen, nemlig at sikre, at banken er i stand til at tilbagelevere garantien ved dens udløb,« siger han.