Star Tour: Cimber-krak godt for charterbranchen

Star Tour fragter nogle af Cimbers kunder hjem næsten gratis - salgschefen indrømmer, at konkursen vil give charterselskaberne mere at lave i fremtiden.

Stig Elling fra Star Tours mener, at Cimber Sterlings konkurs vil gavne charterbranchen.. Fold sammen
Læs mere
Foto: Uffe Weng
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

"Det kommer til at påvirke charterbranchen meget kraftigt. Når man køber en pakke som vores, vil man aldrig komme i den her situation."

Salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour beklager Cimber Sterlings konkurs, som han kalder "trist for markedet". Men den enes død er som bekendt den andens brød, og mens han står i Københavns Lufthavn og forsøger at redde hjemrejsen for danske Cimber-kunder strandet i udlandet, er han ikke bleg for at indrømme, at krakket kan betyde flere kunder i hans egen butik i fremtiden.

"Vi kan lige så godt være ærlige: Vi får flere kunder. Folk går efter, at det skal være trygt, og det skal være sikkert. Det er tredje gang, at man går konkurs. Folk skal virkelig tænke sig om," siger Stig Elling.

"Jeg tror, at det her betyder, at charterbranchen får flere kunder."

Star Tour har ikke samarbejdet med Cimber Sterling, netop fordi man ikke var sikker på selskabets fremtid.

"Vi har hele tiden haft en fornemmelse af, at Sterling skulle bruge mere tid, før vi ville samarbejde med dem," siger Stig Elling.

Lige nu og her forsøger SAS, Star Tour at afhjælpe de problemer, som rejsekunderne akut står med, fordi alle Cimbers afgange er aflyst oven på konkursbegæringen.

"På den korte bane kan vi ikke gøre andet end at sætte et par ekstra fly ind, og hvis vi kan hjælpe nogle gæster hjem, skal de ikke betale andet end afgifterne. Vi vil ikke tjene penge på det, vi vil bare ikke have omkostninger på det."