Stadig mystik om Danske Banks krise

Finanskrisen i Danske Bank er stadig elefanten i rummet, som ingen taler om.

Peter Nyholm Jensen, finansredaktør hos Berlingske Business. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen

Danske Bank under finanskrisen er stadig det tema, som offentligheden aldrig rigtig har fået sandheden om. Spekulationerne er talrige, men vi ved stadig ikke, hvor tæt Danske Bank var på at gå ned, hvor meget bankpakkerne var figursyet til Danske Bank og om banken på grund af sin størrelse fik en slags hemmeligholdt systemisk statsstøtte, som andre og i dag krakkede banker også kunne have krævet.

Men der er

ingen tvivl om, at problemstillingen - too big to fail - om noget passer med Danmarks forhold til sin største bank. Såvel nu som under krisen.

Også i det såkaldte Rangvid-udvalg, der skal kortlægge årsagerne til finanskrisen, har man diskuteret, hvor meget Danske Bank skal fylde i historieskrivningen. Men vi får næppe alle svarene i rapporten, når den offentliggøres i september.

For selvom det regeringsnedsatte udvalg gerne skulle gøre os allesammen lidt klogere, så er der stadig centrale dokumenter fra Nationalbanken om håndteringen af Danske Bank, som hemmeligholdes for udvalgets medlemmer.

For eksperterne

er sat til at analysere forholdene, der skabte krisen og om den kunne være håndteret bedre - ikke at undersøge de enkelte aktører til bunds. Forskellen er så sandelig værd at bide mærke i - og man kunne måske godt have ønsket sig lidt mere undersøgelse end analyse.

Det er også værd at bemærke, at der i udvalget sidder repræsentanter for de myndigheder, som man skal forholde sig kritisk til. Det gælder f.eks. Nationalbanken og Erhvervs- og Vækstministeriet. Man må forvente, at de angrebne parter bider fra sig. Derfor vil der være en slags kompromis i de vigtigste konklusioner.

Det gælder også

for Finanstilsynet, som i årene op til krisen spillede dokumentérbar skurkerolle, idet man f.eks. krævede, at bankerne skulle nedbringe deres økonomiske reserver kort før det hele ramlede. Det var heller ikke kønt at være vidne til, at de centrale påbud, som kunne have advaret omverdenen om problemerne i f.eks. Roskilde Bank, blev holdt skjult for offentligheden.

Et eller andet sted er der sket et svigt - og vi får forhåbentlig svaret i rapporten. I dagens Berlingske løfter vi kun lille flig af den knap 500 sider lange rapport. Men afsnittet om Danske Bank er både et af de mest interessante og det mest omdiskuterede.

Det gælder også internt i udvalget, hvor man længe har efterspurgt netop det afsnit. Men det er først for få måneder siden, at det blev præsenteret for udvalgets medlemmer - selvom det er meget længe siden, at udvalget blev nedsat.

Danske Banks situation under krisen er og bliver en varm kartoffel. Ikke mindst i lyset af den aktuelle politiske debat om kravene til de største og vigtigste banker, primært Danske Bank. Netop i dette politiske opgør kan udvalgets konklusioner om banken vise sig som et sprængfarligt indlæg.