Stålkæmpe presset af faldende stålpriser, men aktie stiger

Arcelormittal, der er verdens største producent af stål, men også producerer store mængder jernmalm, oplevede i andet kvartal et fald i indtjeningen på 21 pct.

Foto: VINCENT KESSLER. Arcelormittal, der er verdens største producent af stål.
Læs mere
Fold sammen

Udviklingen skyldes faldende jernmalmspriser og en stigning i kinesisk ståleksport, skriver Bloomberg News.

Indtjeningen før renter, skat af- og nedskrivninger faldt til 1,4 mia. euro fra 1,76 mia. euro i samme periode året før. Analytikerne havde dog ventet en endnu større tilbagegang til 1,34 mia. euro, ifølge et estimat fra Bloomberg News.

Selskabet fastholder i øvrigt de forventninger til hele året, som det nedjusterede til i maj. For hele 2015 venter Arcelormittal dermed fortsat et driftsresultat, Ebitda, på mellem 6 til 7 mia. dollar.

Aktiemarkedet reagerer positivt på regnskabet. På børsen i Amsterdam stiger aktien 1,9 pct. til 8,29 euro.