Sprængt el-mafia gav lavere priser

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fredag den 13. Vi spoler filmen fem år tilbage - til november 1998. To samtidige lynaktioner finder sted på to adresser

på den københavnske vestegn - hos arbejdsgiverforeningen ELFO, der i dag er under Tekniq samt Monberg & Thorsens

EL-PRO, der i dag hedder Lindab.







Konkurrencestyrelsens dawn raid leverer beviser til det, der skulle vise sig at blive

en af dansk erhvervslivs største skandalehistorier. Hovedparten af elinstallatørerne havde i årevis ført

deres kunder bag lyset i en kartelsag om aftalte priser, fordeling af opgaver og kunstigt opskruede priser.



Det foregik i kartellet

med navnet Elmer - en lang række af møderne fandt sted i ELFO''s lokaler i Glostrup.



ELFO har altid nægtet

at kende til kartellet, men forestod udelukkende rent administrative opgaver, når branchens spidser mødtes for at fordele opgaverne

imellem sig.



ELFO''s administrerende direktør, Niels Jørgen Hansen, der i dag står i spidsen for installatørernes

fælles organisation, Tekniq, blev beskyldt for urent trav af Dagbladet Børsen, men vandt sagen i Pressenævnet på grund

af manglende beviser.



Han siger om sagen:



- Vi betragter kartelsagen som et afsluttet kapitel, som branchen har lagt bag

sig.

Følsomt emneStore dele af el-branchen deltog i Elmer. Det var ikke blot de store aktører som Monberg

& Thorsens EL-PRO, ABB, der i dag er opkøbt af finske YIT , Semco, der i dag hedder Bravid, eller Kemp & Lauritzen.





De store el-installatører tegner sig for omkring halvdelen af de 24,5 mio. kr., der i dag er tilbagebetalt i form af

bødeforlæg. Den anden halvdel kommer fra branchens mindre aktører.



Det har ikke været nemt af indkredse

en el-installatør, der ikke var med i kartellet. Emnet er den dag i dag stærkt følsomt.



I den forbindelse

fandt følgende samtale sted med Søren Sørensen, der ejer virksomheden Søren Sørensen A/S og er

formand for ELFO i Sydvestjylland:



ErhvervsBladet: - Kan du pege på en virksomhed i området, der ikke var med i kartellet?



-

Det er et ledende spørgsmål, hvor du spørger, om vi kan pege på os selv, lyder det ophidset fra Søren

Sørensen.



ErhvervsBladet: - Tag det roligt, jeg vil blot se lidt på, hvad det har betydet for bestemte virksomheder,

at kartellet ikke længere eksisterer.



- Jeg vil ikke udtale mig. I skal ikke blande jer mere. Jeg ved intet om det, du

snakker om, og ELFO ved ingenting, raser Sørensen, og fortsætter:



- Det er useriøst at tage sådan en

gammel sag op.



ErhvervsBladet: - Samfund og kunder har da interesse i at vide, hvilken effekt opløsningen af kartellet

har haft.



Sørensen: Nu lægger jeg røret på. Jeg vil ikke udtale mig, klik....



Installatør

Ib Bruun fra Esbjerg deltog ikke i Elmer. Han har drevet sin forretning i 13 år, og det går ham godt. Det tilskriver han

virksomhedens minimale deltagelse i licitationer. Han har en fast kundekreds og laver for det meste almindeligt regningsarbejde. Ifølge

Konkurrencestyrelsen havde kartellet en klart afsmittende virkning på den del af branchen, der ikke var involveret ved koordinering

af licitationer. Derfor er det også relevant at tale med Ib Brunn.



Han siger: - Siden kartellet forsvandt, er priserne

blevet presset. Kunderne er blevet mere prisbevidste og er vågnet op - formentlig på grund af el-kartellet.



Ib Bruun

er imidlertid overbevist om, at konjunkturerne også spiller en rolle. De kan mærkes i Sydvestjylland - især i de

ganske få licitationer, som han deltager i.



- Det er fuldstændig sindsygt hernede. Der bliver givet bud, som er fuldkommen

urealistiske, og mange installatører kører med røde tal for tiden, siger Ib Bruun.



Rygtet om de faldende

priser er også nået til Konkurrencestyrelsen.



- Vi har fra branchen hørt om faldende priser ved licitationer,

siger specialkonsulent Henrik Gommesen.

Tocifret milliardbeløbOmfanget af karteldannelsen kan tydeligt ses i Rigsadvokatens årsberetning.

Ikke mindre en 360 sager har passeret skrivebordene hos Statsadvokaten For Særlig Økonomisk Kriminalitet, SØK.

Der er udsendt 260 bødeforlæg, heraf er knap 50 mindre sager tilbage, hvor installatørerne ikke har vedtaget bødeforlægget.

Endelig er der i 103 sager opgivet påtale.



Til dato er der som nævnt kradset omkring 24,5 mio. kr. ind i bødeforlæg, og

når sagen slutter - formentlig i løbet af 2004 - vil el-branchen have tilbagebetalt ialt 28 mio. kr. sin deres konkurrenceskadelige

adfærd.



Det er afgjort ikke store beløb i forhold til de enorme økonomiske skadevirkninger, som de systematiserede

ulovligheder har påført installatørernes kunder og det øvrige samfund.



Ifølge Konkurrencestyrelsen

påførte elkartellet alene i 1998 andre virksomheder og forbrugere meromkostninger på knap to mia. kr. svarende til

i alt ca. 12 pct. af branchens samlede omsætning.



Over en tiårig periode var der tale om meromkostninger på

et tocifret milliardbeløb.



Konkurrencestyrelsen når desuden frem til, at ophævelsen af elkartellet giver mulighed

for en prisreduktion på 12 pct., og at kartellet generelt har ført til merpriser på mindst 13,5 pct.



Det er

endvidere Konkurrencestyrelsens vurdering, at de ulovlige aftaler ved koordinerede licitationer betød en merpris på over

20 pct., mens de lå en hel del lavere ved ukoordinerede licitationer.



- Den beskedne forskel mellem de to skøn på

henholdsvis 12 og 20 pct. bekræftes af, at en del af de implicerede virksomheder gav udtryk for, at elkartellet udviste tilbageholdenhed

eller selvdisciplin.



Forklaringen er, at det almindeligt forhøjede prisniveau er blevet opfattet som normalniveauet i

branchen, uden at erhvervet har været bevidst om kartellets skadelige virkninger på aftagerne, skriver Konkurrencestyrelsen

i Konurrenceredegørelsen 2001.