Spotify taber stadig penge - men lidt mindre end ventet

Det svenske streamingselskab Spotify, der giver brugere adgang til en bred kam af musik, har haft et lidt bedre end ventet andet kvartal.

REUTERS/Brendan McDermid/File Photo GLOBAL BUSINESS WEEK AHEAD Fold sammen
Læs mere
Foto: Brendan McDermid

Omsætningen er endt på 1273 mio. euro, hvilket var lidt bedre end de 1264 mio. euro, som analytikerne ifølge Inquiry Financial havde regnet med.

Og for driften gav kvartalet et underskud på 90 mio. euro, hvilket ligeledes var lidt bedre end ventet af analytikerne, som forudså et driftsunderskud på 100 mio. euro.

For det igangværende tredje kvartal kan Spotify fortælle, at det venter et salg på mellem 1200 og 1400 mio. euro.

Spotify, der har hovedkvarter i Sverige, men er noteret i USA, ser umiddelbart ikke ud til at have tilfredsstillet investorerne med regnskabet, da selskabets aktie falder 4,3 pct. i det amerikanske formarked.

/ritzau/FINANS