Spotify bliver børsnoteret i New York

Musikgiganten Spotify bekræfter, at virksomheden bliver børsnoteret i New York. Selskabet vælger også en ukonventionel metode, når selskabet træder ind på børsen.

Foto: EMMANUEL DUNAND. Arkivfoto. Musikgiganten Spotify bekræfter, at virksomheden bliver børsnoteret i New York. Selskabet vælger også en ukonventionel metode, når selskabet træder ind på børsen.
Læs mere
Fold sammen

Streamingtjenesten ventes at blive børsnoteret i løbet af fjerde kvartal 2017 eller første kvartal næste år. Det skriver Dagens Industri.

Musiktjenesten vælger en anderledes måde at sælge sine aktier på ved børsnoteringen, da der ikke udstedes nye aktier.

I stedet for at udstede nye aktier til investorerne, så kan Spotify blive det første store selskab, som anvender de nye regler for direkte notering på børsen i New York. Disse regler indebærer, at ingen nye aktier bliver udstedt, men derimod, at de nuværende ejere sælge sine eksisterende aktier.

Ved den direkte notering sparer man mange penge, som i normale tilfælde bliver brugt på afgifter til de mange banker, som ved normale noteringer er med til at sælge og fordele aktier. Spotify har i dag 50 mio. betalende abonnenter og virksomhedens værdiansættelse er på 13 mia. dollar.