Sportsmæcenen med de tomme lommer

Danmarkshistoriens største sponsorat i en fodboldklub gjorde Kasi-Jesper berømt. Men Brøndby IF har ikke fået alle sine penge endnu. Også i to håndboldklubber kigger man langt efter mæcenen, som forsvandt og lagde ubetalte regninger bag sig.

AaB Håndbold - AG København, Jack og Jones Ligaen, Gigantium-Aalborg. AGKs ejermand Kasi-Jesper, Jesper Nielsen overværer kampen. Fold sammen
Læs mere

Føljeton

Med tunge skridt og en mikrofon i højre hånd gik Jesper Laustrup Nielsen ind i midtercirklen på Danmarks nationalstadion Parken. Titusindvis af øjne hvilede på manden med den grå polo T-shirt hængende løst ud over jeansene. Popmusikken stilnede af. Langsomt og med gennemtrængende stemme talte han til masserne på plastiksæderne i Parken og i TV-stuerne derhjemme.

»Kære Parken. I har i dag været med til at sætte en verdensrekord. Vi har slået rekorden for den mest sete klubkamp nogensinde,« sagde Jesper Nielsen, der triumferende fortalte, at der var 36.651 tilskuere på lægterne i Parken til den »ultimativt største håndboldkamp i historien«.

Publikum brølede, hujede og klappede af Jesper Nielsen, der stod alene i midtercirklen. Han havde til manges forbløffelse så godt som fyldt nationalarenaen med håndboldtilskuere. En præstation ingen tidligere havde turde forsøge i et land, hvor nogle få tusinde tilskuere var normalt til en DM-finale. Nu skrev Jesper Nielsen sig selv og sin håndboldklub AG København ind i rekordbøgerne.

Var det en genial sportsforretning, storhedsvanvid eller en kamp for anerkendelse, som nåede sit klimaks den lørdag eftermiddag i maj 2011? Eller var det en revolution af dansk håndbold, der var skubbet i gang af en visionær mand?

AG København var en af de sportsinvesteringer, som Jesper Nielsen kastede sig ind i med fuld styrke, da han i årene 2004 til 2010 kom til penge på grund af smykkefirmaet Kasi Groups økonomiske optur. Han skød millionbeløb ind i den lille klub, og hurtigt tegnede der sig et billede af, at han ville forvandle resterne af sin barndomsklub i Glostrup til noget uforglemmeligt i dansk håndbold og verdens bedste.

Høj musik, dans og konkurrencer

Den ambitiøse målsætning var tæt på at blive en realitet. AG København leverede så stærke sportslige resultater, at et europæisk mesterskab var inden for rækkevidde. Oveni- købet satte klubben helt nye standarder for, hvor mange publikummer man kunne få til at engagere sig i en håndboldklub. Showene før, under og efter AG Københavns hjemmekampe var kraftigt inspireret af store amerikanske sportsbegivenheder. Med høj musik, dans, konkurrencer og publikumsinvolvering var taget ved at lette fra håndboldhallen under selv helt almindelige ligakampe. Nielsen havde skabt noget unikt i dansk håndbold, og den lørdag eftermiddag var han om nogen manden, der svingede taktstokken i Parken.

Efter sin korte tale gik Nielsen fra midtercirklen, krydsede sidelinjen og satte sig i en koksgrå polstret lænestol i VIP-området. Kvinder iklædt stramtsiddende lårkort uniform serverede drikkevarer til ham og en gruppe særligt inviterede tilskuere. De så AG København, spækket med landsholdsstjerner, lammetæve Bjerringbro-Silkeborg med 30-21.

AGK blev danmarksmester i suveræn stil, og efter slutfløjtet løb den cirka 100 kilo tunge mand med kommunefarvet hår ekstatisk tilbage til midtercirklen og uddelte krammere til håndboldstjernerne og kyssede mesterskabspokalen.

AGK gik konkurs

Men selv om alt tegnede lyst, røg det hele med et stort brag ned om ørene på klubejeren og de ansatte i AG København. Det skete blot et år efter rekord- og finalefesten i Parken. En voksende skattesag om et stort Kasi-sponsorat i Brøndby IF og andre forhold i Kasi Group førte til, at Skat indefrøs familien Nielsens værdier og spærrede deres kreditkort.

Kasi-Jespers mulighed for at drive forretning og tilføre midler til AG København blev kraftigt forværret fra den ene dag til den anden. Familien Nielsen fik siden låst værdierne op, selv om Skat opretholdt sit krav om betaling af et trecifret millionbeløb – og stadig gør det. Men underskudsgivende AGK stod ikke til at redde, mente Jesper Nielsen. Den 31. juli 2012 meddelte han offentligheden, at klubben gik konkurs. Dermed stod de ansatte uden arbejde. Sponsorerne måtte se langt efter den lovede eksponering. Og håndboldklubbens fans fik sig en slem skuffelse, da rigmandens klub pludselig ikke skulle spille de hjemmekampe, som stod i kalenderen.

Op til AG Københavns konkurs lød slagtilbuddet på klubbens hjemmeside ellers, at man skulle skynde sig at få købt sæsonkort, inden det var for sent. Men de fans, som købte, fik aldrig glæde af sæsonkortene, og to år efter konkursen kunne Ekstra Bladet fortælle, at de tidligere fans af klubben havde modtaget et brev fra konkursboets kurator, der gjorde opmærksom på, at de formentlig ikke får en krone. Af den cirkulæreskrivelse, som kuratoren havde sendt ud, fremgik det, at der samlet var krav mod konkursboet for 74,8 millioner kroner. Af dem var de 39,7 millioner kroner simple krav, som blandt andet omfattede fans’ køb af sæsonkort.

Det var ellers ikke, fordi AG Håndbold ikke modtog likvider. Jesper Nielsen havde skudt millioner af kroner ind i AG Håndbold, siden han kom til penge i 2005 og gradvist tog styringen i sin gamle barndomsklub. Nielsen blev klubejer og formand, og AG Håndbold rykkede skridt for skridt op i øverste liga. Klubben fusionerede i 2010 med FCK Håndbold og blev derved til AG København. Kort efter var klubben danmarksmester.

Nielsen var lykkedes sportsligt og brandingmæssigt. Men økonomien hang ikke sammen, og den visionære og glade giver endte med at trække sig tilbage fra projektet som skyldner. Ansvaret var ikke hans, men derimod pressens. Særligt Ekstra Bladet havde modarbejdet projektet og ville ham det ondt.

»Det er den eneste grund til, at vi lukker. Jeg havde sagt til min familie, at jeg lukker AGK på stedet, hvis de jagter mig en gang til. De har jagtet mig i fem år,« sagde Jesper Nielsen få dage efter konkursen som forklaring på, hvorfor han ikke orkede at kæmpe videre med AG København.

Mens de fleste af klubbens ansatte stod uden løn fra den ene dag til den anden, slap direktøren, Jesper Nielsens svoger Søren Colding, mere heldig fra konkursen. Han blev afskediget fra sin stilling som direktør fem dage før konkursbegæringen den 31. juli. Således fik han som del af sin fratrædelsesaftale seks måneders løn og pension med sig fra virksomheden, inden den kollapsede.

Sponsoratet af Brøndby

Forsøget på at skabe verdens bedste håndboldhold var ikke den eneste sportsinvestering, som endte problematisk for vestegnsdrengen. En anden var fodboldklubben Brøndby IF, som også havde en stor plads i Kasi-Jespers begejstrede sportshjerte. Jesper Nielsen havde i sin ungdom siddet på lægterne weekend efter weekend på Brøndby Stadion, der dengang ikke kun var Vestegnens, men hele Danmarks lysende stjerne på fodboldhimlen.

Det var, da Codans hovedsponsorat af Brøndby lakkede mod enden, at muligheden i 2007 åbnede sig for Jesper Nielsen. Kasi Group havde på det tidspunkt lige akkurat fået succes med at sælge Pandoras produkter på det tyske marked, og millionerne var begyndt at rulle ind. Jesper Nielsen havde allerede et mindre sponsorat i Brøndby IF, men han ville og kunne nu investere langt mere i klubben. Han tog kontakt til Ole Palmå, daværende direktør i Brøndby. Få måneder senere fandt et pressemøde sted, som Jesper Nielsen og familien formentlig vil huske længe. Den indtil da i den brede offentlighed totalt ukendte Jesper Nielsen blev den 10. oktober 2007 præsenteret som manden bag danmarkshistoriens største fodboldsponsorat, som samlet løb fra 2008 til 2013 og ville koste Kasi Group et trecifret millionbeløb. Kort efter gav han klubben lidt af en gave. Han betalte ifølge dagspressen 16 mio. kroner ekstra årligt for retten til at navngive Brøndby Stadion – hvorefter han navngav det »Brøndby Stadion«. Dog lod han forstå, at pengene skulle bruges på indkøb af nye spillere. Det var en overordentlig gavmild forretningsmand, som havde kastet sin kærlighed klubben.

Ude omkring blev der rystet på hovedet dengang af manden fra Glostrup, som talte om mesterskaber, dyre spillerindkøb og Champions League. Men Jesper Nielsen forklarede, at han havde »succes i blodet«. Og han var fuld af gode ideer til, hvordan træneren skulle gøre sit arbejde. Ikke altid var de skiftende trænere begejstrede for Jesper Nielsens offentlige udtalelser. Men storsponsoren lod sig ikke mærke af det.

»Prøv at spørge Jürgen Klinsmann, om han har fået arbejdsro efter weekendens nederlag til Werder Bremen. Sådan er det at være på toppen. Man har jo selv valgt at sidde der, og så må man finde sig i at blive kritiseret. Sådan er det også med mig. Når jeg stiller mig op på en piedestal, kan det ikke nytte noget, at jeg sidder og græder,« sagde han som reaktion på en Brøndby-træner, som var blevet godt træt af den åbenmundede storsponsor.

Den kontante stil gav masser af omtale til Jesper Nielsen og Kasi Group. Brøndby-sponsoratet blev den platform, som i løbet af få år gjorde Jesper Nielsen til en af landets mest kendte erhvervsfolk med mere medieomtale end topcheferne i Carlsberg, Mærsk og Novo Nordisk.

Men Nielsen blev ikke kun kendt for at have »succes i blodet« – da den megen omtale gik i vidt forskellige retninger. Der var noget omkring Kasi Groups spinkle økonomi og danmarkshistoriens største fodboldsponsorat, som ikke hang sammen, lød det hurtigt i medierne. Hvordan kunne en virksomhed som Kasi Group indgå hovedsponsorat med et årligt indskud på minimum 20 mio. kroner, når smykkefirmaets overskud for regnskabsåret 2005/2006 efter skat og afskrivninger kun var på 2,6 mio. kroner og egenkapitalen på fire mio. kroner? Både Jesper Nielsen og Brøndbys daværende direktør forsikrede, at Kasi Group var en vækstvirksomhed, og at der var styr på økonomien.

Men virkeligheden kom til at udvikle sig anderledes, og sponsoraftalen udviklede sig til et økonomisk hundeslagsmål, som allerede tog sin begyndelse tre år efter indgåelsen af aftalen.

Kasi Group trak sig før tid fra sponsoraftalen i 2010 – efter pres fra Pandora – og indgik med Brøndby en fornyet aftale, som skulle kompensere fodboldklubben for tabte sponsorindtægter. Ifølge Brøndby IF-ledelsen betød aftalen, at Kasi var forpligtet til at betale løbende, månedlige afdrag frem til 1. juni 2012 samt et engangsbeløb på 41,3 mio. kr. i juli 2013, såfremt Brøndby IF ikke havde indgået aftale med en ny hovedsponsor.Nielsen valgte ikke at overholde betalingerne, da han var uenig i dem. I stedet forklarede han offentligheden, at han følte sig dårligt behandlet. »Når jeg så kommer i kløerne på kyniske forretningsfolk, så er jeg som smør i hænderne på dem, og så skriver de nogle kontrakter, og så har de bundet mig på hænder og fødder, så jeg intet kan gøre,« sagde Jesper Nielsen til Berlingske Business i marts 2013 og tilføjede:

»Jeg er virkelig blevet taget ved næsen af Brøndby.«

Fodboldklubben har siden oplyst, at den endnu ikke har fået pengene fra Kasi, men at der indgået en aftale om, at det skyldige beløb er blevet udsat og således først skal betales 1. juli 2015. Der er tale om 44,6 mio. kroner. Bliver pengene ikke betalt, forbeholder klubben sig ret til at »indlede en voldgiftssag mod Kasi ApS«.

Overtager tysk håndboldklub

Jesper Nielsen investerede også i den tyske håndboldklub Rhein Neckar Löwen, men også den investering tog en uheldig drejning. Kasi Group var blevet sponsor for den tyske klub i 2007, og da der få måneder senere åbnede sig en mulighed for at blive formand for og ejer af klubben, slog Jesper Nielsen til.

Sportsligt nåede klubben dog ikke de trofæer, der blev talt om under Nielsens formandskab. I 2012 trak han sig fra klubben på et tidspunkt, da klubben stod i, hvad der blev betegnet af den kommende bestyrelsesformand som en »miserabel situation« med »høje omkostninger og forpligtelser«, der ikke var »let reducerbare«. Rhein Neckar Löwen kunne heller ikke få de penge, som Jesper Nielsen skyldte. Klubben så sig i 2012 nødsaget til at indgå en aftale med Jesper Nielsen om udsættelse til 2015, oplyser klubbens direktør. Præcis, som man gjorde det i Brøndby IF.

Hos de to klubber holder man i dag derfor godt øje med Kasi ApS’ regnskab, som kun vil vise sorte tal på bundlinjen, hvis Kasi får de mange penge fra Pandora, som Jesper Nielsen har annonceret. Pandora overtog i 2010 Kasis forretningsnetværk i Centraleuropa og skal i 2015 betale en såkaldt earnout – en efterbetaling – afhængigt af resultaterne i Kasis gamle forretning. Pandora og Jesper Nielsen er dybt dog uenige om, hvad efterbetalingen er værd, efter at Pandora under stort besvær har ført forretningen videre. Jesper Nielsen har i seneste regnskab fra Kasi ApS vurderet aftalen til en værdi på 753 mio. kroner. Pandora har nedskrevet aftalens værdi flere gange. Senest er den blevet værdisat til nul kroner. Således tegner 2015 til et blive et år med et større juridisk opgør mellem den tyske håndboldklub, Brøndby IF, Pandora og Kasi-Jesper.

Den triste udgang på de gamle sponsoraftaler er dog ikke noget, der får Jesper Nielsen til at holde sig fra nye sponsorater i sportens verden. I begyndelsen af 2014 fortalte Nielsen, at hans nye smykkefirma Endless Jewelry var blevet sponsor af det spanske storhold FC Barcelona – dog ikke et hovedsponsorat. Senere på året blev han sponsor i motorsportens superliga, Formel 1, og en sort Lotus-racer med Endless-logoer drønede den 2. november af sted på formel 1-banen i Austin, Texas. Den sportsglade forretningsmand sendte en pressemeddelelse ud, hvori han udtrykte begejstring for sponsoraftalen.

»At blive en del af formel 1 har været en barnedrøm for mig,« lød det fra Jesper Nielsen, der forklarede, at han var sikker på, at aftalen ville give smykkefirmaet massiv eksponering.

Den sportsglade forretningsmand har igen fundet sig til rette i overhalingsbanen.