Sporskifte i DSB

DSBs tog kører fortsat langt under målet. Nok har selskabets image netop fået et løft. Men der er længe til, at DSB skal indfri løfterne om bedre tider på Kystbanen og leve op til egne intentioner om at være »kommerciel og konkurrencedygtig«. Faktisk svømmer selskabet i penge, og et hurtigt salg og tilbageleasing af tog kunne være en hurtig løsning på et af DSBs helt store økonomiske problemer, de 4.500 tjenestemænd.

Foto: Christian Ringbæk Fold sammen
Læs mere
Lykken ville ingen ende tage, da DSB i denne uge endelig vandt en licitation med vitaminer i. Ledelsen var ellevild.

For en gangs skyld blev DSB i hård konkurrence med de internationale konkurrenter ikke slået hjem i Ludo, som det er sket før. I de seneste dage har der været stor ståhej i det aldrende statsselskab. Smilene er på plads.

For en stund er solkurver, hastighedsnedsættelser, dårligere køreplaner og ældgamle tog glemt. For den sags skyld også dagligdagens passagerer, der er svært afhængige af det danske togselskab.

Nu skal DSB så om 18 måneder igen køre på de skinner, hvor man kører i forvejen. Det efter at der brugt et tocifret millionbeløb på at udforme tilbud med det resultat, at den offentlige virksomhed med et overskud på godt en milliard kroner, får cirka 100 millioner kroner mindre om året end tidligere for at køre på Kystbanen.

Oveni har DSB lovet kunderne i Østdanmark en bedre service end hidtil.

Afgørelsen var for DSB en sejr, men mest af alt af moralsk karakter. Champagnerusen vil stille, men sikkert dæmpes i løbet af de kommende måneder. At få noget man har i forvejen, trækker sjældent lange spor. Så hvor er DSB nu?

Udskiftning i toppen
Et af de vitale områder, hvor der altid er plads til forandringer, der kan være svære at se og mærke udefra er »organisationen«, som medarbejdere i flok så smukt bliver omtalt. Her vil topchef Søren Eriksen ændre på DSBs krop og sjæl. I hvert fald på øverste plan.

Den unge chef kom selv udefra, da han blev hentet ind fra TDC. Sådan skal det også være nu. Nye kræfter skal trimme maskinen i god overensstemmelse med den nuværende mode ved ledelsesskift.

For få måneder siden lancerede han den store plan. Topcheferne skulle søge deres eget job som en del af deres og ikke mindst DSBs udvikling. Bevis dit værd.

Det fremtidige DSB blev i denne uge beskrevet således i medarbejderavisen DSB i Dag:

»Hele ideen med det nye DSB er at understøtte DSBs mål om at være en konkurrencedygtig og kommercielt orienteret virksomhed med et stærkt driftsmæssigt fokus. Det er gjort ved at sikre et entydigt fokus på driften i Fjern- & Regionaltog og S-tog. Det kommercielle område får ansvaret for den kommercielle udvikling af DSB. Det betyder et tydeligere fokus på hvert område og dermed mere målrettet energi til at løse de forskellige opgaver …«, forklarede direktør for HR & Organisation, Lone Lindsby. I øvrigt den eneste kvinde i topledelsen.

Men Søren Eriksens overordnede organisationsskinner er langt mere præcist beskrevet i et referat fra et ekstraordinært møde i et hovedsamarbejdsudvalg i april, hvor ledelse og medarbejderrepræsentanter mødes.

Det fremgår, at konsulenthæren fra det internationale konsulentfirma Mecuri Urval er kommet stormende efter befaling fra DSB. Nu skal toppen på plads, bl.a.:

Ny organisation i DSB efter en ledelsestest af managementfirmaet Urval af hele øverste ledelsesbånd i DSB til områdechef-niveau.

Ny Direktør for HR-service og IT Lone Lindsby.

Ny Økonomi- Ejendomme- og Indkøb & Logistik Direktør, Bartal Kass.

DSB får en direktion på seks medlemmer ...

Referatet beskriver også kort og præcist, at: »Organisationsændringen forventes gennemført ca. 01.08.07, indtil da forsættes med en overgangsorganisation.«

De få ord har afgørende betydning for et par af DSBs mangeårige chefer i koncernledelsen. Om processen med det »nye DSB« siger en erfaren kilde i jernbanesektoren:

»Det gik fra, at cheferne skulle søge deres egne stillinger til, at flere direktører nu bliver headhuntet udefra. Konsekvensen er, at flere af de mangeårige direktører er færdige.«

Der bliver peget på direktører med tilsammen mere end 40 års DSB-erfaring.

Medarbejdernes frygt
Efter afgørelsen af licitationen over Kystbanen torsdag var det intet mindre end en glædens dag i Sølvgade, oplyste DSBs informationsafdeling.

»Jeg er utrolig glad og stolt på medarbejdernes vegne. Mange dygtige medarbejdere i DSB og hos vores partner First Group har gjort en kæmpe indsats for, at dette skulle lykkes. I det hele taget fortjener DSBs over 9.000 medarbejdere denne sejr,« sagde Søren Eriksen.

Ser man internt i DSB, er der ikke helt den samme positive tilgang at spore. Flere forhold er afgørende for DSB, fremgår det af et referat, der ser frem mod i år.

2007 bliver et skelsættende år for DSB, hedder det i referatet. De ømme punkter er:

Udbud Øresund

Privatisering af DSB

IC4 -indsættelse

Infrastruktur

Øresund blev en succes for DSB, og det første IC4-tog er netop begyndt at køre testkørsel med passagerer. Til stor glæde – ikke mindst for pressekorpset, der i forrige uge efter års ventetid kom om bord på noget nær jomfrurejsen. Så lang så godt, men de italienske tog vil længe endnu være en klods om benet. Ser man på det hidtidige forløb med de godt cirka fire års forsinkelse, så kan der gå lang tid

I det tidligere omtalte referat fra april står, at der er »lang vej endnu.« Togene skal typegodkendes, når fire godkendte togsæt er klar hertil. Før togene må køre øst-vest i Danmark kræves en »tunneltilladelse«. Oveni bliver et svært forhold beskrevet. IC4-togenes computerprogrammer.

Berlingske Business har tidligere beskrevet denne sag:

»Der er store problemer. Man har rodet og regeret med bl.a. softwaren i flere af de seks togsæt på dansk jord, frem for at få ét helt togsæt på plads og dernæst de andre. Det betyder, at det er særdeles svært at få et overblik over, hvor langt man egentlig er i processen. Det besværliggør en typegodkendelse,« siger en højt placeret kilde i jern­banesektoren.

»Hvad status er med de øvrige 77 tog, der står i Italien, er der heller ikke klarhed over,« tilføjer kilden, der ønsker at være anonym.

IC4 er i det hele taget så brandvarm en sag for Søren Eriksen og DSB, at ingen har lyst til at oplyse om planerne.

Hele privatiseringen af DSB er blevet en ulden sag.

Den gamle statsvirksomhed har solgt togbilletter til millioner af passagerer, så længe nogen kan huske. Nu har man så valgt, at man vil være en »konkurrencedygtig og kommercielt« orienteret virksomhed.

Et interessant valg, efter at der allerede mindst er brugt et større tocifret million­beløb på at byde på kontrakter i England uden resultat.

På vej mod den »kommercielle« virksomhed finder DSBs bestyrelsesformand Mogens Granborg, at en privatisering er den rigtige vej.

»I 2006 har privatiseringsdebatten taget fart, og politikere over en bred kam har udtalt, at de gerne ser en privatisering af DSB under en eller anden form. DSB ser frem til at samarbejde med transport- og energiministeren om den proces, der er sat i gang vedrørende DSB og Jernbanesektorens fremtidige indretning. DSBs ledelse er overbevist om, at en privatisering af virksomheden vil give os rigtig gode muligheder for at udvikle vores forretning, og sikre at vi kan konkurrere på lige vilkår,« skrev han under på i seneste årsrapport.

Men des mere DSB presser på nu, des mere trækker transportminister Flemming Hansen (K) sig tilbage. Udmeldingen torsdag fra ham kan næppe betegnes som progressiv:

»Regeringen har besluttet at undersøge, hvordan man bedst muligt kan fortsætte udbudsprocessen. Samtidig undersøges, om det betyder, at DSB skal omdannes til et A/S og evt. delvist eller helt privatiseres.«

Overfor det skal ses, at ministeren sidste år fremrykkede »slutåret« for en privatisering til 2010. Dengang som nu mener de private aktører, at en privatisering presser sig fortsat mere på.

I forbindelse med spørgsmålet om privatisering fortalte DSBs ledelse i 2006- regnskabet om sine evner på banen:

»Vores kompetencer inden for togdrift har udviklet sig gennem mange år … Den passagervækst, vi har skabt gennem de sidste mange år, sammenholdt med at vi har udviklet en robust virksomhed, er et tydeligt bevis for, at vi er godt på vej som en konkurrencedygtig fremtidig privat aktør.«

Passagervækst hos DSB på dansk grund har fra 2004 til 2006 været på fire procent. Til gengæld er der kørt syv procent flere kilometer for at sikre denne vækst.

Møllestenen?
De godt 4.500 tjenestemænd i DSB – halvdelen af de ansatte – er ofte betegnet som møllestenen om halsen på DSBs privatisering.

Før en løsning er på plads om at »afkøbe« deres rettigheder, må transportministeren ikke sælge mere end 25 procent af aktierne. En model kaldet uklar, lunken, grumset og regulær stilstand. Men skal der snart findes en løsning for at sæge mange flere aktier – op til 100 pct. – så er der kun en vej ud, selvom det kan koste milliarder.

Forbundsformand i Dansk Jernbaneforbund, Ulrik Salmonsen, står hårdt og kontant på, at pengepungen skal på bordet. Det er vedtaget på en kongres, oplyser han, og tilføjer, at det går meget »trægt« med forhandlinger om denne sag i Transport­ministeriet. Men regnestykket om tre millioner kroner for at afkøbe rettigheder til pension og rådighedsløn er kendt i medarbejderkredse:

»Der er ca. 4.500 tjenestemænd i DSB. Prisen for afkøb med rådighedsløn vil udgøre kr. 13.500.000.000,« fremgår det af et referat:

Men vil Flemming Hansen skridtet videre, er der oplagte muligheder i DSB.

»Der er rigtig mange urealiserede milliarder. Om end de ikke kører endnu, så er der IC4-tog for fem milliarder kroner i Italien. Ser man så på resten af det rullende materiel, så er det et pænt stykke over de ti milliarder kroner. De penge kan realiseres ved at sælge dem til et »roling stock« selskab og så lease dem igen. Helt i tråd med hvad andre togselskaber gør i dag. Moderne togselskaber ejer ikke sine tog, men leaser dem,« oplyser en kilde.

Erhvervspolitisk direktør i arbejdsgiverorganisationen HTS, Michael Svane, siger om leasing inden for transportbranchen og privatisering af DSB.

»Så godt som alt bliver leaset, lastbiler, busser, tog og sågar fly. Det er ikke nødvendigt at eje materiellet for at drive et solidt transportselskab. Så det er bare at komme i gang.«

Transportminister Flemming Hansen oplyser, at »leasing-modellen« overvejes.