Hvorfor er det danske solcellemarked pludselig løbet løbsk?

Hovedårsagen er, at prisen på selve solcellepanelerne er faldet markant, samtidig med at staten har lavet en lukrativ støtteordning, som skulle give private incitament til at sætte solceller op. Det medførte et sandt boom i antallet af private solcelleanlæg sidste år, der gik fra under 5.000 i begyndelsen af 2012 til mere end 70.000 anlæg ved årets udgang. Da forligskredsen ændrede solcelleloven i slutningen af 2012 for at bremse den voldsomme udbygning, åbnede man i stedet nye huller for kæmpeanlæg på landjorden og på tage af erhvervsbygninger.

Hvordan opstod de mange huller i lovgivningen?

Det enkle svar er lovsjusk. Som afdækkket i Berlingske den seneste måned var energiminister Martin Lidegaard (R) advaret om farerne for en markant udbygning af store solcelleanlæg, men han overså i første omgang advarslerne. Den seneste uges udvikling i sagen tyder dog også på, at kommunikationen mellem Energistyrelsen og departementet i ministeriet lader meget tilbage at ønske. Nu kulegraver ministeriet selv, hvordan afgørende indberetninger fra elnetselskaberne om omfanget af udbygningen af solceller på tag kunne ligge i Energistyrelsen en hel uge, før de fandt vej til ministerens bord.

Hvorfor har minister Martin Lidegaard kun fået en »næse«, mens han beholder sin taburet?

Oppositionen lugtede blod og har brugt så voldsom en retorik over for Lidegaard, at den var parat til at vælte ministeren. Men Enhedslisten har de afgørende stemmer, og partiet har fredet ministeren. Regeringens støtteparti er glad for Lidegaards grønne profil, og Lidegaard er i Enhedslistens øjne en bedre minister på posten end de umiddelbare alternativer.

Hvorfor vil statsrevisorerne granske Energiministeriet?

Statsrevisorerne har til opgave at overvåge, om skatteborgernes penge bruges, som Folketinget har besluttet. Solcellesagen har givet en utilsigtet udbygning af solceller for milliarder, og det er derfor oplagt, at statsrevisorerne beder Rigsrevisionen granske, hvordan det helt præcis kunne gå så galt.

Er solcellesagen endeligt lukket, når loven bliver vedtaget på fredag 28. juni?

Der bliver sat et punktum med lovens vedtagelse på fredag, men her slutter sagen ikke. Det er stadig ganske uvist, om den politisk fastsatte grænse på 800 MW solenergi i 2020 allerede bliver brudt i år, og så skal forligsparterne igen på hårdt arbejde med at finde finansiering til den utilsigtede udbygning af solceller. Der kan også fortsat vise sig nye huller i lovgivningen, som hverken Energistyrelsen eller andre i ministeriet har opdaget.