Spirende optimisme omkring forbruget

Der findes ikke tal, der konkret viser, om de internationale varemærkekæder investerer mere eller mindre end tidligere.

Der findes ikke tal, der konkret viser, om de internationale varemærkekæder investerer mere eller mindre end tidligere. Fold sammen
Læs mere

Men Michael H. J. Stæhr, cheføkonom i Dansk Erhverv, oplyser, at de mere velkonsoliderede af slagsen har benyttet krisen til at rykke mod bedre placeringer. Og i hvert fald i Danmark ville det give en vis mening, hvis der bliver skruet endnu mere op for investeringerne netop nu, mener han.

»Forbrugertilliden har bevæget sig et pænt stykke op i positivt territorium de seneste måneder, og selv om detailsalget ikke synes at have nydt godt af denne udvikling, er der alligevel tegn på, at forbrugerne så småt er begyndt at røre på sig. Dette kan måske specielt komme til udtryk ved, at de køber varer og ydelser, der forkæler dem selv. En spørgeundersøgelse for nylig indikerede, at dette kunne være tilfældet,« siger Michael H. J. Stæhr.

Michael Lind Olsen fra Home Erhvervs-center København peger på et andet forhold – nemlig at selv om lokaler på hovedstrøgene er dyre i en dansk sammenhæng, er de billige i forhold til det, som kæderne er vant til at betale i andre storbyer.