Spiludviklere efterlyser krav til skoleapps

Introduktionen af tavlecomputere i folkeskolen giver grobund for et helt nyt segment for de danske spiludviklere. Men målsætningerne for indholdet er uklare, siger udviklerne.

Elever fra en lille skole på Amager tester foran Christiansborg en app til skolebrug med titlen »Demokrati«. Spiludviklerne efterlyser bedre forståelse i Undervisningsministeriet for, hvordan apps kan noget andet end andre digitale undervisningsmidler. Foto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Eleverne kigger endnu engang på skærmen, og vender så hovederne mod den store bygning.

Midt i solskinnet og med en blå himmel foroven er den lille gruppe på vej rundt om Christiansborg for at lede efter spor til at løse gåderne på skærmen. Elevernes fingre glider hjemmevante over den firkantede tavlecomputer, mens de forsøger at gætte, hvor en sætning stammer fra. Biblen eller Grundloven er to af de muligheder, der er opstillet.

»Det handler om at kombinere undervisning, leg og bevægelse. For flere af eleverne er det også en mulighed for at vise, at de har nogle andre kompetencer end dem, der kommer frem i klasseværelset. At de ser hinanden i et andet lys,« forklarer Søren Petersen.

Han er skolelærer på Amager Lille Skole, hvor flere af eleverne kommer fra. Det er spiludviklervirksomheden Lucus, der har inviteret skoleeleverne til at afprøve spillet »Demokrati«, der på en interaktiv måde formidler demokratiets evolution fra antikken til nutidens arbejdende folkestyre i Danmark. Modsat andre digitale undervisningsmidler, kræver »Demokrati« nemlig, at eleverne bevæger sig rundt i området for at finde svarerne på spørgsmålene.

Svært at få del i pulje

»Demokrati« er en ny generation af digitale undervisningsmidler, der gør brug af tavlecomputere og mobile enheder. Det politiske ønske om større inddragelse af IT i folkeskolen førte sidste år til, at regeringen afsatte 500 millioner kroner, der indtil 2015 skal bruges på »at støtte kommunernes indkøb af digitale læremidler«. Deriblandt er små, mobile applikationer som »Demokrati«, men alligevel har udviklingen været svær, forklarer udvikleren.

»For dem, der laver apps, er det meget sværere at få del i puljen. Det er problematisk, for det er på de mobile platforme, der skal ske noget for at leve op til elevernes egne ønsker,« siger administrerende direktør i Lucus, Aksel Køie.

Han henviser til en ganske ny undersøgelse foretaget af Børnerådet, et statsligt organ der arbejder for børns rettigheder, hvori 69 procent af eleverne i Folkeskolens ældste klasser siger, at de gerne vil have mere kropslig bevægelse inkluderet i deres undervisning. Desuden skal det helst foregå udendørs, fortæller eleverne i undersøgelsen. Det kan apps som »Demokrati« bidrage til, mener man i Lucus. Også når der skal skabes et fagligt niveau.

»Hvis du samtidig også vil sikre dig, at der er noget læring i det, er det lige præcis gennem iPads og mobile enheder, du kan få det formidlet,« siger Aksel Køie.

Han understreger dog, at det ikke er selve finansieringen, der er Lucus’ store udfordring. Aksel Køie efterlyser i højere grad bedre forståelse i Undervisningsministeriet for, hvordan apps kan noget andet end andre digitale undervisningsmidler. Udviklingen af »Demokrati«, der nu er blevet gjort frit tilgængeligt for alle på nettet, blev klaret gennem et samarbejde med to folkeskoler fra Amager, der viste interesse for projektet.

Producenter ønsker klare krav

Problemstillingen for de små spiludviklere genkender man i Computerspilzonen, der arbejder for at udvikle branchens vilkår. Kravene til de digitale undervisningsmidler er ikke klare nok, og det er svært at udvikle og skalere produkterne, sådan at de er i stand til at ramme en bredere kreds af aftagere, forklarer organisationen.

»Udgangspunktet er, at det er en lille skare af meget dygtige virksomheder, der er på det her marked. Efterspørgslen fra Folkeskolen er en udfordring, fordi der mangler nogle klare krav og ønsker på undervisningssiden for den her type af produkter. Som det er i dag, er det min opfattelse, at det er overladt til den enkelte lærer at undervise efter et digitalt læringssæt,« siger Jan Neiiendam, projektchef i Computerspilzonen.

Han har ikke noget bud på, hvad markedspotentialet for danskudviklede apps til undervisningsbrug er. Kun at det er til stede i form af politiske tilkendegivelser og interesse blandt lærerne. Han tilføjer, at muligheden for at skabe eksport også er til stede og nævner, at i hvert fald én udvikler har kig på vækstmarkeder som Indien og Kina.

Apps giver motion i timen

Ud over at ville sørge for at få IT til at fylde mere i Folkeskolen ønsker partierne bag den seneste aftale på området også mere motion til eleverne.

I aftaleteksten står der, at alle elever kan se frem til at få 45 minutters motion på skemaet hver dag. Her mener spiludviklerne at have en rolle at spille, for som med »Demokrati« kan bevægelse blive en væsentlig del af indholdet i undervisningen.

»Vi ved jo fra hjerneforskningen, at alle mennesker lærer bedst, når man har kroppen med i det, man gør. Så når børnene er ude at bevæge sig, husker de meget bedre,« siger børne- og undervisningsordfører for Det Radikale Venstre, Lotte Rod.

Hun er meget positivt stemt over for, hvad apps til skolebrug har at tilbyde Folkeskolen.

Også børne- og undervisningsminister Christina Antorini (S) er positiv.

»Hvis nogle digitale læremidler kombinerer læring og bevægelse, så undervisningen flyttes ud af klasseværelset, og eleverne kan bevæge sig, mens de lærer, er det kun et plus,«siger hun.