Spies-ejer i frit fald efter ny tvivl om redningsplan

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Phil Noble

Rejseselskabet Thomas Cook er fredag i frit fald på børsen, efter at der torsdag blev sået tvivl om selskabets redningsplan.

Rejseselskabet nåede sidste måned til enighed med sin største aktionær, kinesiske Fosun, om en redningsplan til en værdi af 900 mio. pund, der i næste uge skal godkendes af selskabets kreditorer.

En anonyme kilde tæt på forhandlingerne fortalte dog torsdag til Reuters, at en af kreditorerne - Royal Bank of Scotland - i sidste øjeblik har stillet et krav om yderligere 200 mio. pund.

En talsmand fra RBS afviser over for mediet, at banken står i spidsen for en jagt på yderligere finansiering:

»Som en af flere långivere har RBS støttet Thomas Cook gennem mange år, og vi fortsætter med at arbejde sammen med alle parter for at prøve at finde en løsning på manglen på finansiering og likviditet hos Thomas Cook,« lyder det.

Siden har Thomas Cook i en meddelelse til fondsbørsen bekræftet, at de seneste forhandlinger har resulteret i en forespørgsel på yderligere 200 mio. pund i likviditet til at vinterperioden.

Heri advares aktionærerne også om, at rekapitaliseringen af selskabet ventes at resultere i en "signifikant udvanding" af de eksisterende aktionærers interesse med en "signifikant risko for ingen genopretning".

I løbet af formiddagen er aktien blev sendt ned med 24 pct. til et niveau, som ifølge Bloomberg News er det laveste nogensinde. Kort før klokken 10.30 falder Thomas Cook 19,2 pct. på børsen i London til 3,613 pence.

/ritzau/FINANS