Spekulation kan have pumpet OW Bunkers børsværdi med en mia. kr.

Store investorer frygter, at OW Bunker blev prissat alt for højt ved børsnoteringen tilbage i marts. Værdien tog udgangspunkt i driftsindtjeningen. Den kan imidlertid have været påvirket af store millionindtægter fra risikable sideinvesteringer. Det vil trække værdien ned, siger eksperter.

OW Bunker tabte sine mange penge bl.a. i datterselskabet i Singapore, hvorfra billedet stammer. Foto: Roslan Rahman/AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Børsværdien af nu kollapsede OW Bunker var sat mere end en milliard kroner for højt, hvis det viser sig, at driftsindtjeningen i virksomheden var inficeret af store indtægter fra ren spekulation.

Det vurderer flere bankkilder over for Berlingske. Samtidig står det klart, at indtjeningen fra kerneforretningen – oliehandel – og mere risikable investeringer var blandet sammen internt i OW Bunker. Det bliver det centrale tema i et kommende retsopgør. Det erfarer Berlingske fra centrale kilder.

I sidste uge stod den tidligere risikochef i OW Bunker, Kenneth Rosenmeyer, frem i Berlingske og gjorde det klart, at han i 2013 hentede indtægter til OW Bunker for 161 mio. kroner, og at indtægten røg direkte ind i selskabets driftsindtjening. Det er ikke i sig selv ulovligt, men det er et kæmpestort problem i forhold til regnskaberne og især i forhold til det børsprospekt, som investorer brugte til at købe aktier på baggrund af.

Sagens kerne

Berlingske har været i kontakt med flere af de store investorer, der planlægger stævninger i sagen.

»Det her er selve sagens kerne. Oplysningerne om, hvordan man reelt tjente penge i OW Bunker, kommer vi til at undersøge meget grundigt, det er klart. For alle investorer har indtjening fra trading (spekulation, red.) en klart lavere værdi i forhold til, når der er en køber og en sælger til et produkt, som ingen risiko selv har,« siger en central aktør i den gruppe af storinvestorer, der ledes af ATP og PFA, og som arbejder på sagsanlæg i OW Bunker-sagen.

Kilden, der ønsker at være anonym fordi stævningerne ikke er indledt endnu, henviser samtidig til dengang i 2008, hvor der blev udarbejdet børsprospekt i DONG Energy. Her prøvede investeringsbankerne i børsarbejdet ifølge kilden at sætte en høj pris på den afdeling, der tjente penge på spekulation.

»Men senere viste det sig at DONG tabte penge på trading, så det faktisk havde en negativ værdi,« siger kilden.

Store spekulationspenge

Tidligere har Kenneth Rosenmeyer redegjort for, at han tjente betydelige beløb til OW Bunker via spekulative sideinvesteringer relateret til oliehandel.

»Det var rent faktisk 27 mio. dollar (161 mio. kr., red.), som kom fra ren spekulation,« skrev Rosenmeyer i en SMS til Berlingske Business for en uge siden og understregede i den forbindelse, at der ikke var tale om såkaldt hedging, men at de store gevinster fra de spekulative sideinvesteringer blev bogført som driftsindtægter i OW Bunker-regnskabet.

Rosenmeyer stoppede i OW Bunker inden børsnoteringen, men nåede at blive hentet tilbage til selskabet i dagene inden det endelige kollaps.

Han ønsker i dag ikke at uddybe sine udmeldinger over for Berlingske.

Frederik Aakard, partner i Audon, der rådgiver ved virksomhedshandler, siger, at spekulative indtægter normalt bliver skilt ud separat for at give et mere retvisende billede af virksomheden.

»Hovedreglen er, at man ikke regner spekulative gevinster ind i den primære indtægt, men her kan det se ud som om, det har været regnet ind,« siger Aakard.

Han siger, at det kan give indtryk af en virksomhed med vækst, selv om udviklingen i indtjeningen reelt er mere afdæmpet.

»Hvis det er engangsindtægter, og det er taget med ind under de primære indtægter, så har det den grimme effekt, at det kan få væksten til at se forkert ud. Det kan få investorerne til at bruge en endnu højere multipel, der afspejler, at det er en vækstvirksomhed,« siger Aakard.

En milliard kroner for dyr

To af Danmarks mest erfarne bankfolk inden for virksomhedshandler har over for Berlingske beregnet, at OW Bunker kan være blevet prissat over en mia. kr. for højt.

Børsnoteringen i foråret gav OW Bunker en værdi på 5,3 mia. kr., fordi virksomheden blev prissat til omkring 8,7 gange driftsindtjeningen i 2013. Men hvis det viser sig, at ca. 25 pct. af indtjeningen kom fra spekulative sideinvesteringer, burde prisen have været på lidt over fire mia. kr. eller næsten 1,3 mia. kr. lavere, end OW Bunker blev solgt for, lyder deres vurdering.

»Hvis det forholder sig, som risikochefen siger, var det med til at pumpe værdien af selskabet op. Havde investorerne vidst det, ville de ikke have betalt det samme for aktierne,« siger en af bankfolkene, der gerne vil være anonym.

Tidligere har både Altor, Deloitte samt Nordea og Carnegie, der var med til at udarbejde prospektet, afvist at kende til de oplysninger, som Kenneth Rosenmeyer er kommet med. Men de er omvendt heller ikke blevet skudt ned.

Investorerne er ikke i tvivl om, at virksomheden burde være lavere prissat ved børsintroduktionen i foråret, hvis så stor en del af indtjeningen kom fra spekulative sideinvesteringer.

»Hvis en stor del af indtjeningen i OW Bunker var baseret på gevinster fra ren spekulation eller spil, er det en helt anden virksomhed, end vi alle troede. Som investor ville man tillægge den del af indtjeningen en meget lavere værdi end en ordinær tilbagevendende og sikker indtjening. Dermed ville hele selskabet være mindre værd,« siger Michael Voss, direktør i Fundamental Fondsmæglerselskab.

Han købte ikke selv aktier i OW Bunker, men nærlæste prospektet og deltog i en stor præsentation af selskabet for professionelle investorer, der blev holdt på Hotel D’Angleterre i København forud for børsintroduktionen i marts.

»Her blev det ikke nævnt med et ord,« siger han.

LÆS MERE