Spareramt Telia køber op

Nordens største telekoncern lægger bud på 2,5 milliarder kroner.

Telias topchef, Lars Nyberg, køber op i Baltikum. Foto: Britta Pedersen, EPA/Scanpix
Læs mere
Fold sammen
Midt i den største fyringsrunde i flere år køber Nordens største teleselskab, Telia, nu op.

Den svenskejede telekoncern meddelte mandag morgen, at det vil købe det estiske Eesti Telecom og det litauiske TEO. Hidtil har Telia gennem datterselskabet Baltic Tele ejet 60 procent af Eesti Telecom. Telia byder 3,33 milliarder svenske kroner (2,46 milliarder danske kroner). Oveni har Telia lagt bud på det litauiske telekommunikationsselskab TEO på 1,55 millioner svenske kroner (1,14 millioner kroner).

Danske Capital afviser imidlertid Telias bud som for lavt, skriver Bloomberg News. Danske Capital ejer under en procent af selskaberne.

Telia skal inden udgangen af august af med op mod 150 medarbejdere i Danmark som led i en stor sparerunde. Det sker, efter at en række opgaver er taget fra Danmark og lagt på koncernniveau i Sverige.