Sparekasser fik ulovlige milliontilskud

Tre børsnoterede sparekasser har fået ulovlige tilskud i millionklassen fra de fonde, der kontrollerer dem.

Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Svendborg Sparekasse, Sparekassen Himmerland og Spar Lolland kommer dermed i selskab med den krakkede Ebh-Bank, der ligeledes ulovligt trak store millionbeløb ud af ebh-fonden.

JyllandsPosten kan således afsløre, at Svendborg Sparekasse så sent som i februar i år fik en ekstraordinær og ulovlig gave på 31 mio. kr. fra Fonden for Svendborg Sparekasse, som købte 31.000 aktier i sparekassen til en overpris på mindst 5 mio. kr.

Sparekassen Himmerland fik i 2008 i strid med loven 23 mio. kr. fra Fonden for Sparekassen Himmerland.

Pengene blev blandt andet brugt til studieture for den bestyrelse, som er den samme i både banken og fonden.

Fonden uddelte i alt for 25 mio. kr. det år, og de sidste 2 mio. kr. blev fordelt til 170 almennyttige og velgørende formål.

Sparekassen Lolland fik i 2008 2,6 mio. kr. til branding af sparekassen fra sin moderfond. Også den uddeling var ulovlig, fremgår det af en afgørelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Styrelsen har i løbet af februar og marts i år påbudt de tre fonde straks at stoppe den ulovlige sponsering af de børsnoterede pengeinstitutter. Afgørelserne kan ikke ankes.

»De forhold, der er tale om, er af stor betydning for fondene og deres formuer. Vi har derfor vurderet, at det er vigtigt at få stoppet uddelingerne fra fondene til sparekasserne for fremadrettet at beskytte fondenes formuer,« siger Jytte Heje Mikkelsen, kontorchef i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, til Jyllands-Posten.

Fondene overvejer i øjeblikket, om man skal stævne Erhvervs- og Styrelsen ved domstolene for at få omstødt afgørelserne.