Sparekassen Sjælland tager nyt skridt mod børsnotering

Sparekassen Sjælland har udpeget rådgivere til en kommende børsnotering i starten af december.

Sparekassen Sjælland polstrer sig forud for børsnotering. Her ses filialen i Holbæk. PR-foto. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skriver branchesitet Finanswatch.

Valget er faldet på blandt andre Niro Invest, der er kendt for sin analyse af banksektoren, hvor landets banker rangeres efter risiko. Derimod er der ikke sat en bank på opgaven, hvilket skyldes, at der ikke skal gennemføres en aktieudvidelse.

Som revisor har Sparekassen Sjælland valgt Deloitte, og juridisk rådgiver bliver Gorrissen Federspiel. Niro Invest skal udarbejde prospektet.

Da Sparekassen Sjælland annoncerede sine planer om en børsnotering i september sidste år blev de ledsaget af udmeldinger fra ledelsen om, at den ønsker at skabe et alternativt aktieselskab, hvor "samfundsansvar og kundernes tryghed kommer før størrelsen af bundlinjen."

- Vi etableres altså ikke som et aktieselskab med det formål at tiltrække aktionærer, der alene fokuserer på afkast, men i lige så høj grad fokuserer på bæredygtig og etisk ansvarlighed, sagde adminstrerende direktør Lars Petersson dengang i pressemeddelelsen.