Sparekassen Sjælland køber Sparekassen Faaborg

Fyns største lokalbank bliver del af Sparekassen Sjælland, der har hovedkontor i Holbæk.

Foto: ANDREASEN CARSTEN. Sparekassen Faaborg bliver nu en del af Sparekassen Sjælland.
Læs mere
Fold sammen
Sparekassen Faaborg, der er Fyns største lokalbank, er blevet solgt til Sparekassen Sjælland. Det blev besluttet mandag aften, efter at købstilbuddet til aktionærerne ramte deadline.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse.

Således har de aktionærer, der samlet sidder på 90 procent af aktiekapitalen, takket ja til at sælge til kurs 175 kroner, som Sparekassen Sjælland har tilbudt. Og dermed kan resten af aktierne tvangsindløses til samme kurs.

»Det har været meget vigtigt for os, at der var bred opbakning til vores ønske om at forene kræfterne med Sparekassen Sjælland. Derfor er vi glade for, at så stor en del af vores aktionærer har valgt at takke ja til købstilbuddet,« siger direktør Claus Sejling til Fyens.dk.

Han har sammen med bestyrelsen kraftigt anbefalet et salg.