Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Sparekassen Sjælland debuterer på fondsbørsen torsdag, og onsdag morgen har banken afleveret et prospekt for børsnoteringen.
Heraf fremgår det, at Sparekassen Sjælland vil lade godt 13 mio. aktier med en nominel værdi på 10 kr. blive optaget til handel, hvilket giver banken en aktiekapital på 130,3 mio. kr.
Der vil ikke blive solgt nye aktier i forbindelse med børsnoteringen, oplyser Sparekassen Sjælland. I stedet er alle garantbeviser blevet omdannet til aktiekapital, og derudover har en stribe store investorer på forhånd skudt penge ind i banken.
Det er Sydbank, der står for stabiliseringsperioden på 30 dage, hvor banken med transaktioner i aktien vil sørge for at holde den nogenlunde stabil.
Det samlede forretningsomfang for Sparekassen Sjælland var ved udgangen af juni 28,8 mia. kr.
- Reduktionen på 0,8 mia. kr. fra 31. december 2014 til 30. juni 2015 skyldes primært et fald i indlån på 496 mio. kr., som kan henføres til udløb af højrenteprodukter, konvertering af kapitalpensioner til alderspensioner samt en udlånsreduktion på 250 mio. kr.
- Udlånsreduktionen er sammensat af en egentlig afvikling af udlån til ejendomssektoren, mens Sparekassens udlån til private husholdninger er steget siden ultimo 2014, fremgår det af prospektet.
I indeværende år venter sparekassen en basisindtjening i 2015 i niveauet 325 til 350 mio. kr.
Næste år ventes basisindtjeningen lavere, da sparekassen venter en basisindtjening i 2016 i niveauet 310 til 350 mio. kr.