Spar Nord skal trække spøgelseskunder frem i lyset

Finanstilsynet har givet Spar Nord en kort frist til at skaffe dokumentation for identiteten af en række kunder, ellers må de afvikle engagementerne som følge af indsatsen imod hvidvask.

Foto: Richard Sylvestersen.
Læs mere
Fold sammen
Generelt opfylder Spar Nord kravene i de regler, som skal begrænse hvidvask, men banken har stadig en række spøgelseskunder. Det vil sige kunder, som banken reelt ikke ved, hvem er.

Det konkluderer Finanstilsynet, som har været på inspektion hos Aalborg-banken for at sikre sig, at den lever op til reglerne på hvidvaskområdet.



Resultatet er blandt andet en vurdering af bankens risiko for at blive misbrugt.

»Det er Finanstilsynets vurdering, at Spar Nord Banks iboende risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er middel-høj vurderet relativt i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark,« skriver Finanstilsynet i inspektionsredegørelsen.

For en række kunder halter dokumentationen imidlertid. Spar Nord har ikke tilstrækkelig legitimation, og banken ved med andre ord ikke, hvem de er. Det har Finanstilsynet nu pålagt dem at finde ud af, og indtil det er sket, må banken ikke udvide sine forrentninger med spøgelseskunderne.

Hvis ikke banken får indhentet den krævede legitimation, må engagementerne afvikles, fastslår Finanstilsynet, som har givet Spar Nord en kort frist til at få orden på tingene.

»Banken har fået påbud om legitimering af eksisterende kunder, således at banken skal sikre, at der ikke sker udvidelse af engagementet med de eksisterende kunder, der ikke er tilstrækkeligt legitimerede, og at eksisterende engagementer afvikles, hvis det ikke er muligt at indhente den fornødne legitimation inden for en af banken fastsat kortere frist,« skriver tilsynet.

Finanstilsynet har i de senere år haft øget fokus på bankernes dokumentation og legitimation for at mindske risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme, efter at reglerne i 2009 blev strammet op med blandt andet skærpede krav til finansielle virksomheder.

I oktober fik Arbejdernes Landsbank en kæmpebøde på 5,5 millioner kroner, fordi bankens it-systemer ikke var tilstrækkeligt gearede til at fange usædvanlige hændelser som eksempelvis store beløb, der pludselig tikker ind på kunders konti.

Systemerne var ellers blevet opdateret efter et påbud fra tilsynet i 2012, men banken fik alligevel bøden, for ikke at have holdt godt nok øje med kunderne i den mellemliggende periode.

I april uddelte det svenske finanstilsyn, Finansinspektionen, en bøde på 30 millioner svenske kroner til Nordea, for ikke at screene sine kunder grundigt nok. En enkelt kunde var slet ikke blevet risikovurderet. Bødens størrelse hænger blandt andet sammen med, at Finansinspektionen advarede Nordea om manglerne allerede i 2010 uden at banken altså indhentede de nødvendige oplysninger.