Spar Faaborg får brudt med striben af underskud

Sparekassen Faaborg, der er på vej til at blive overtaget af Sparekassen Sjælland, leverede et overskud i sit måske sidste regnskab som børsnoteret bank.

Foto: Johnny Wichmann / billedbyroet. Sparekassen Faaborg overtages af Sparekassen Sjælland Foto: Johnny Wichmann
Læs mere
Fold sammen

Andet kvartal viste et overskud før skat på 3,4 mio. kr. mod et tab på 230,4 mio. kr. i samme periode sidste år. Efter skat tjente Sparekassen Faaborg 2,6 mio. kr., efter et samlet underskud de foregående fire kvartaler på 408,1 mio. kr.

En af de helt store forbedringer er posten for tab og nedskrivninger på udlån, der faldt til 14,8 mio. kr. fra 221,1 mio. kr. i andet kvartal sidste år.

Sparekassen Sjællands købstilbud på 175 kr. pr. aktie udløb 12. august og er accepteret af over 90 pct. af aktiekapitalen. De resterende aktionærer vil blive blive indløst til samme kurs inden årets udgang.

For hele 2013 venter Sparekassen Faaborg stadig et resultat før kursreguleringer, nedskrivninger på udlån mv. og skat, som er "højere" end i 2012.