Spansk Vestas-konkurrent vinder mindre ordre i Brasilien

Den spanske vindmølleproducent Gamesa har vundet en brasiliansk ordre på 27,3 megawatt (MW), oplyser selskabet i en meddelelse.

Foto: Vincent West Fold sammen
Læs mere
Foto: VINCENT WEST

Der er tale om en ordre fra elproducenten Voltalia, der er noteret på børsen i Paris, og ikke tidligere har bestilt møller hos den spanske vindmølleproducent.

Gamesa skal levere i alt 13 møller af typen G114-2,1 MW. Møllerne er ifølge Gamesa særligt egnede til vindforholdene i Brasilien, hvor selskabets ordrebog for denne mølletype allerede har passeret 1000 MW.

Gamesa øgede ifølge analysehuset Make sin andel af det brasilianske marked til 29 pct. i 2015 fra 10 pct. i 2014.