»Spanien var grotesk og farlig«

Frank Christensen fik diarré, og hans lagner blev gule. Men det værste i hans tid på LM Wind Powers var fire uger på en fabrik i Spanien.

Frank Christensen, ansat hos LM Wind Power i 11 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Germund
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da LM Wind Power sendte Frank Christensen fire uger til Spanien, glædede han sig til at arbejde på fabrikken i Ponferrada.

Han var lidt af en arbejdsbi og regnede sig selv for alt andet end pivet.

I 11 år arbejdede han på fabrikken Vingen i Lunderskov ved Kolding, hvor både han og hans kolleger var mærket af at støbe vinger i dampene fra giftstoffet styren. Mange fik diarré, hovedpine og anfald af svimmelhed – især fordi udsugningen ofte svigtede.

Men Ponferrada var alligevel et kapitel for sig: »Det var groteske og farlige arbejdsforhold.«

Sparet på sikkerhedsudstyr

Frank Christensen undrede sig over, at der blev sparet på sikkerhedsudstyret.

»Vi fik kun udleveret ét sæt handsker, én støvdragt og ét sæt filtre til masken om dagen. I Danmark skifter man ellers den slags hver gang, der kommer acetone eller styren og polyester på. Her skulle det genbruges. Vi danskere var forargede og gik selv ind og tog ekstra udstyr, men spanierne stod og vaskede deres handsker med acetone for at få styrenindholdig polyester af dem. De rensede gummihandsker i acetone, og så blev handskerne tre gange så store, og så fik de acetone på huden. Det gik direkte igennem. Handskerne bliver helt opløste. Det var helt grotesk. Vi andre, os danskere, brokkede os, men spanierne var udsat for helt forfærdelige forhold. Det var helt godnat, for styren og acetone går igennem, når man renser med acetone, og udstyret ødelægges.«

Han bekræfter billedet fra LM Wind Powers interne undersøgelser og fotos fra 2008 og 2009, der dokumenterer, at fabrikken i Ponferrada havde alvorlige og generelle problemer med blandt andet manglende brug af værnemidler, styrendampe fra beholdere, der ikke var lukket tæt, og svineri med kemikalieaffald.

Det udløste truende sagsanlæg fra medarbejdere, der mente at være blevet forgiftet.

Ringere sikkerhed i Spanien

En del af arbejdet i Spanien foregik i udendørs telte.

»Når det regnede, løb der vand ind i teltet, og det kunne ramme strømmen, der lå i skinner i gulvet uden jordstik. Derfor kunne man få stød ved at tage stik ud af en stikkontakt.«

Udsugningen, som var deres værn mod slibestøv og styrendampe, matchede ifølge Frank Christensen de primitive forhold.

»Udsugningen var en mobil støvsuger på 220 volt, der ikke sugede. Det var det argeste lort, det må du gerne skrive, det var helt grotesk. Jeg har aldrig oplevet så slemme arbejdsforhold.«

Monsunregnen ramte produktionsteltet voldsomt, og de måtte flere gange flygte ind i hallen.

Berlingske har talt med flere andre medarbejdere, der har været i Spanien, og de fortæller, at et lyn på et tidspunkt ramte teltet, der brændte ned.

»Men det er noget, spanierne har oplevet før, tror jeg, for de havde deres eget brandmandskorps på fabrikken,« siger Frank Christensen, der er 35 år i dag og nu arbejder som asfaltarbejder.

»Jeg oplevede de samme helbredsproblemer i Spanien som i Danmark: Dårlig mave, ondt i hovedet på grund af dampe. Men sikkerheden var langt ringere i Spanien og helt kritisabel, nærmest lig nul,« siger han.