Fredericia er kendt for sine snorlige gader, hvor få, effektive kanoner skulle jage tysken og andet fjendskab væk.

Så måske var det her, interessen for byudvikling og byplanlægning blev vakt, for det var på gymnasiet i fæstningsbyen, at Christian Wichmann Matthiessen som 19-årig blev student i 1964.

I årevis har han været en af landets fremmeste eksperter i byers udvikling og betydningen af store trafikinvesteringer. Han optræder jævnligt i medierne, også efter at han formelt er trådt tilbage fra professor­stillingen på Geografisk Institut (det nuværende Institut for Geovidenskab og Geologi) på Københavns Universitet. Her har han fortsat sin daglige gang – på efterhånden halvtredsindstyvende år. Og professortitlen, ja, den er livsvarig.

Wichmann Matthiessen fik kandidat­eksamen i 1972, blev siden ph.d., dengang det var forbeholdt de absolut få, og dernæst doktor – det sidste med disputatsen »Danske byers vækst«. Det hele kronedes med professortitlen i 1988.

En årrække stod han i spidsen for instituttet, og gennem årene har han nærmest sprøjtet artikler og bøger ud, ligesom han har siddet i en lang række bestyrelser, udvalg, nævn og kommissioner. I årene 2006-09 var han eksempelvis medlem af den daværende VK-regerings infrastrukturkommission, og siden 2001 har han været tilknyttet turist­organisationen Wonderful Copenhagen, en periode som bestyrelsesmedlem.

I den årtier lange forskerkarriere har emnerne og interesserne været mange, men ofte kredset om byers udvikling og samspillet med trafik og infrastruktur.

Længe før Øresundsforbindelsen blev færdig, spåede Wichmann Matthiessen, at København og Malmø næsten ville smelte sammen. Det lød godt nok vildt dengang.

Men i dag bor tusindvis af danskere i Malmø og omegn, endnu flere skåninger tager hver dag på arbejde i København, og når store virksomheder slår sig ned i Ørestad, er en af årsagerne ofte, at de lettere kan rekruttere arbejdskraft fra den anden side af broen.

Derudover fik lufthavnen i Kastrup udvidet sit opland gevaldigt, da Øresundsforbindelsen åbnede.

Geografiprofessoren så også tidligt potentialet i Ørestad, mens andre grinede og talte (eller skrev) om Plørestaden på det forblæste Amager, og længe rapporterede medierne om tog, som stoppede på Ørestad Station uden, at der var passagerer, som skulle af eller på.

I dag har meget som bekendt ændret sig, og med metroen som livsnerve er den langstrakte bydel spillevende. Her bor og arbejder tusindvis af mennesker, og flere boliger og arbejdspladser er på vej.For tre år siden forfattede Christian Wichmann Matthiessen en næsten bibellang rapport om Femern-forbindelsen, som i hans øjne kan få stor betydning op gennem hele Sjælland og i hovedstadsområdet.

I disse år følger han med interesse de investeringer, som bliver foretaget i metroudvidelser og nye letbaner flere steder i landet – og ikke mindst det politiske spil, som foregår mellem forskellige kommuner, forskellige politiske niveauer og mellem tilhængere af de forskellige transportsystemer.

Han ser gode muligheder for letbaner i de københavnske bydele, som blev forbigået, da linjen for metrocityringen blev tegnet – især området med Rigshospitalet og Pa­numinstituttet med masser af arbejdspladser og mange daglige studerende, patienter og besøgende.

Selv bor byeksperten og spåmanden i Birkerød, hvor de store udviklingsplaner og trafikinvesteringer næppe er lige om hjørnet. Skal han følge dem i nabolaget, må han enten tage lidt sydpå til Lyngby, som oplever omfattende byggeri og byudvikling understøttet af den kommende letbane, eller nordpå til Hillerød, som får en ny bydel med boliger og arbejdspladser, understøttet af et supersygehus og en ny togstation.