S&P: Største risiko ved F1-lån ikke løst endnu

Modsat den første model, som erhvervsmini­steren fremlagde, vil den nye model ikke håndtere den makroøkonomiske risiko, som ligger i den rekordstore rentefølsomhed for det danske boligmarked.

Foto: Liselotte Sabroe. Erhvervsminister Henrik Sass Larsen fremlagde forleden det reviderede forslag til ny lovgivning for flekslånene - Standard & Poors mener, at den langsigtede risiko ikke bliver håndteret.
Læs mere
Fold sammen

Erhvervsministerens nye realkreditmodel håndterer den kortsigtede refinanieringsrisiko på korte realkreditlån for 1.402 mia. kroner, hvorved modellen sikrer realkreditmarkedet mod direkte nedsmeltning i et katastrofescenarie afledt af helt ekstraordinære omstændigheder på de finansielle markeder.

Men modsat den første model, erhvervsmini­steren fremlagde, vil den nye model ikke håndtere den makroøkonomiske risiko, som ligger i den rekordstore rentefølsomhed for det danske boligmarked – og dermed for dansk økonomi – med markant stigende korte renter, som vil udhule boligejernes privatøkonomi.

Fra ratingbureauet Standard & Poors siger ledende kreditanalytiker Per A. Törnquist til Økonomisk Ugebrev, at ratingbureauet endnu ikke har vurderet den nye mo­del, men at den ikke håndterer de langsigtede kreditrisici, som den første model gjorde.

»Det er klart, at de korte renter på flekslånene på længere sigt udgør en stor kre­ditrisiko, og det vil især kunne påvirke vores vurdering af dansk økonomi som helhed. Hvis man får en markant renteforhøjelse, som ikke afspejler en underliggende økonomisk vækst, vil realøkonomien alt andet lige blive svækket. En højere boligrente vil udhule husholdnin­gerne indkomster og ramme det private forbrug.«

Standard & Poors har altså ikke kun fokus på de kort­sigtede refinansieringsrisici, men i høj grad også risikoen for en markant højere boligrente på flekslånene.

»Rente­følsomheden i dansk økonomi er større end tidligere, og disse øgede kreditrisici vil vi tage højde for i bankernes og realkreditinstitutterns ratings, når vi vurderer deres ba­lancer. Det er den mest centrale vurdering af systemet,« siger han.

»Vi har endnu ikke set den nye model. Vi afventer det endelige forslag fra ministeriet. Vi har ikke i selve proces­sen haft kontakt med de danske myndigheder om forsla­get, da vi af princip ikke giver råd om den slags afgørelser. Så vi har heller ikke været i dialog med de danske myn­digheder,« sagde Per A. Törnquist tirsdag i sidste uge.

Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev nr. 39.

Tilmeld dig Økonomisk Ugebrevs gratis nyhedsmail her