Sort leder skaber vækst for Novo i Sydafrika

Er det underligt at nævne en CEOs hudfarve i en overskrift? Måske, men i Novo Nordisks tilfælde har netop hudfarve gjort hele forskellen for væksten for datterselskabet i Sydafrika.

Timothy Kedijang (tv.) har i denne uge fornemt besøg fra Danmark af kronprinsesse Mary og handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S). O Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Novo Nordisk først kom til Sydafrika, var det ren vækst og en kurve, der gik opad. Så kom år med stagnation, indtil firmaet i 2010 satte en sort mand i spidsen som CEO. Så kom væksten tilbage.

Dr. Timothy Kedijang er sydafrikaner og afløste en hollænder som frontfigur for Novo Nordisk South Africa. Kedijang har arbejdet for Novo siden 1997, og nu har hans hudfarve og race hjulpet firmaets vækst i gang igen.

Kedijang er tswana, en af Sydafrikas mange sorte befolkningsgrupper.

Lige i denne uge er han særligt i mediernes søgelys, fordi han har fornemt besøg fra Danmark af kronprinsesse Mary og handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S). Og Timothy Kedijang tør godt at sætte de, efter danske forhold, måske politisk ukorrekte ord på, hvorfor Novo i Sydafrika vækster.

»Firmaet fik mere vækst igen, da de ansatte sorte,« siger han.

Grunden til det er Sydafrikas BBBEE-lov (Broad-Based Black Economic Empowerment), der stiller en række betingelser, der skal opfyldes af virksomheder for at blive taget i betragtning til for eksempel offentlige udbudsrunder. Og de krav drejer sig altså blandt andet om sort ejerskab og sorte ansatte.

Private virksomheder stiller også i øget grad krav til deres leverandørers BBBEE-status, der dermed udgør et vigtigt konkurrenceparameter.

»Det viser vigtigheden af at kende til landets lovgivning og være parat til at tilpasse sig lovgivningen, så man kan blive taget i betragtning til offentlige udbudsrunder,« siger Mogens Jensen, der mødtes med Kedijang under sin rejse til Sydafrika i denne uge.

Ifølge Udenrigsministeriet kan der maksimalt opnås 100 point og minimum 40 point for BBBEE-certificeringerne, der varierer fra niveau et til niveau otte. Virksomheder med 100 procent sort ejerskab opnår nu automatisk niveau et, mens virksomheder med minimum 51 procent får niveau to BBBEE-certificering.

BBBEE er en af spillereglerne, hvis man skal lave forretninger i post-apartheid Sydafrika. Og derfor gælder det bare om at lære reglerne at kende og hoppe med på væksten. Især for en virksomhed som Novo Nordisk i et land hvor type to diabetes er et massivt problem.

»Det er blandt andet derfor, det er vigtigt, at ambassaderne stiller rådgivning til rådighed og følger lovgivningen, som løbende ændrer sig. I Sydafrika lægger den fremadrettet endnu mere vægt på sort ejerskab. Derfor er det særligt vigtigt, at vi er massivt til stede på svære vækstmarkeder som Sydafrika og kan hjælpe virksomhederne,« siger Mogens Jensen.

Handels- og udviklingsministeren fortsætter torsdags sin rejse i det sydlige Afrika til Zimbabwe, hvor det blandt andet er Danmarks fremtidige udviklingsbistand til landet, der er på programmet.