Sort år for byggeriet

Rekord mange byggefirmaer gik konkurs i 2008.

Foto: Scanpix.
Læs mere
Fold sammen
Aldrig har så mange byggevirksomheder drejet nøglen om, som det sket i 2008, skriver Nyhedsbrevet 3F.

715 virksomheder inden for bygge- og anlægsvirksomhed gik konkurs i 2008. Det er godt 63 procent flere end året før. Og det er flere end i 1981, da den hidtil alvorligste krise siden 30'erne satte ind.

Antallet af byggekonkurser har været stigende gennem hele 2008 kulminerende med 88 i november og 95 konkurser i december.

"Selv om en del af de virksomheder, der gik konkurs, var små og relativt nystartede, der måske ikke havde nået at opbygge et solidt kapitalgrundlag, kan man ikke vende det blinde øje til det store antal konkurser," siger økonomisk konsulent Andreas Fernstrøm fra Dansk Byggeri.

Ritzau