Sony spiller ud med stærkere årstal end ventet

Den japanske elektronikkoncern Sony offentliggjorde onsdag stærkere foreløbige regnskabstal for det forgangne regnskabsår, der afsluttedes ved udgangen af marts, end ventet.

Den japanske elektronikkoncern Sony offentliggjorde onsdag stærkere foreløbige regnskabstal for det forgangne regnskabsår, der afsluttedes ved udgangen af marts, end ventet. Fold sammen
Læs mere
Foto: TORU HANAI

Den foreløbige opgørelse viser mere end en fordobling af driftsresultatet til 68 mia. yen. Dermed ser regnskabet ud til at blive noget bedre end de forventninger om et driftsresultat på 20 mia. yen, som selskabet havde udmeldt forventninger om.

Til sammenligning havde analytikerne estimeret et resultat på 47,2 mia. yen ifølge et estimat fra Bloomberg News.

Den foreløbige opgørelse viser derimod et underskud på bundlinjen på 126 mia. yen, hvilket er bedre end den forventning om et underskud på 170 mia. yen, som selskabet havde stillet i udsigt.

Omsætningen lander ifølge de foreløbige tal på 8210 mia. yen, hvor selskabets forventning på forhånd var 8000 mia. yen.