Sony slår tilbage

Den japanske elektronikgigant Sony har offentliggjort et regnskab for første kvartal med et overskud, der slår analytikernes forventninger og indeholder en opjustering af salgsforventningerne til helåret.

Foto: ISSEI KATO

Det skriver Bloomberg News.

Resultatet endte på 3,48 mia. yen, godt 200 mio. kr., hvilket var højere end analytikernes forventning om et overskud på 2,6 mia. yen ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. Det er samtidig en markant forbedring fra underskuddet på 24 mia. yen i andet kvartal af 2012.

Selskabet har opjusteret forventningerne til årets omsætning fra 7500 mia. yen til 7900 mia. yen, men nedjusteret forventningerne til salget af både video- og digitalkameraer samt computere og fjernsyn. Årsagen skal findes i den svækkede japanske yen.

Sony fortæller også i regnskabet, at der endnu ikke er taget stilling til forslaget fra aktivist-aktionær Daniel Loeb og hedgefonden Third Point om at skille koncernens spillefilmsdivision Sony Entertainment fra og børsnotere den separat.