Sony og Samsung diskuterer samarbejde om 3D-TV

De to asiatiske rivaler Sony og Samsung mødes mandag. Analytikere mener, at giganterne barsler med en fælles standard for 3D-TV.

Den japanske elektronikfabrik Sonys topchef, Howard Stringer. Fold sammen
Læs mere
Foto: ROBERT GALBRAITH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sydkoreanske Samsung og japanske Sony. Topcheferne for de to asiatiske elektronikgiganter sætter sig mandag til bords, og emnerne kan meget vel være samarbejde om den elektroniske indmad i TV samt fastlæggelse af en ny standard for 3D-TV. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De to koncerner samarbejder allerede om produktion af TV-skærme og i takt med, at markedet for fladskærme bare vokser og vokser, har specielt Sony behov for forsyningssikkerhed. Det også set i lyset af, at den japanske koncern først nu er ved at komme på fode igen efter at have haft regnskaber med røde bundlinjetal.

Sonys topchef Howard Stringer forsøger dog at afdramatisere mandagens møde med Samsungs ledelse. Stringer siger ifølge nyhedsbureauet, at de to asiatiske elektronikgiganter blot genoptager en tradition for årlige møder, der tidligere har eksisteret.

Formatkrig



Det ændrer dog ikke ved, at det nu engang er to af de allerstørste elektronikgiganter, der mandag sætter sig til bords sammen. Og når talen kommer på standarder, så kan det være i begge parters interesse, at branchen ikke igen ryger ud i en omkostningsfyldt ny krig om standarder - som det f.eks. skete, da standarden for DVDens afløser skulle findes.

Der var det for øvrigt Sonys Blu-ray-format, der vandt, mens Toshiba, der var den anden store konkurrent, måtte smidde dets HD-DVD-format i skraldespanden.

Mødet mellem Samsung og Sony kommer kun et par dage efter, at Sony offentliggjorde, at selskabet indgår et internet-TV-samarbejde med Google.