Sony nedjusterer atter forventningerne

Den japanske elektronikkoncern Sony må atter skrue ned for forventningerne til indtjeningen for hele året. Det sker, efter at kvartalsindtjeningen ikke levede op til forventningerne på film-området.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: SPENCER PLATT

Nettoindtægten er nu estimeret til at 26 mia. yen, skriver Sony i en pressemeddelelse. Det er en reduktion på yderligere 60 mia. yen ifølge Bloomberg News.

Sony har kæmpet med at skabe succesfulde Hollywood-film, og selv om elektronikgiganten fortsat har stor styrke i sin ikoniske Playstation-spillekonsol, har virksomheden mødt flere andre forhindringer, hvor både naturkatastrofer og global formindsket efterspørgsel på smartphones har været med til at spænde ben for indtjeningen.

- Underholdning er meget vigtigt for Sony, så jeg glæder mig til at se, hvordan de vil vende udviklingen, sagde Kiyoto Utsumi, der er analytiker ved Tachibana Securities Co. inden Sony offentliggjorde det nedjusterede estimat.

- Vi ved allerede, at Sony har tabt på film, så i stedet for at dvæle ved det, bør vi kigge på næste regnskabsperiode, sagde Kiyoto Utsumi.

Salget for seneste kvartal faldt 7,1 pct. sammenlignet med samme kvartal året før til 2400 mia. yen, som var under analytikernes forventning på 2490 mia. yen. Sony-aktien, som steg 9,1 pct. i 2016, faldt 1,2 pct. til 3369 yen.