Sony fik kæmpeunderskud og dropper udbyttet

Den japanske elektronikgigant Sony fik et underskud på 136 mia. yen (cirka 7,3 mia. kr.) i sit regnskabsmæssige andet kvartal. Dermed blev kvartalet markant dårligere end samme periode sidste år, der kun gav et underskud på 19,3 mia. yen.

Salget af spillekonsoller er et lyspunkt i Sony's regnskab. Sony står stærkt på markedet med deres Playstation 4. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Resultatet var faktisk bedre end ventet, da analytikerne ifølge Bloomberg havde ventet et underskud på 193 mia. yen. Bloombergs prognose er dog kun baseret på tre estimater.

Salget af spillekonsoller er et lyspunkt i regnskabet, da Playstation 4 ifølge Bloomberg er blandt de førende nye modeller forud for julehandlen. Sony har planer om at lancere en streaming-tjeneste for computerspil efter samme skabelon, som Netflix leverer film og tv-serier.

Til gengæld sænker selskabet sine forventninger til salget af smartphones, så Sony nu kun regner med at sælger 41 mio. smartphones i år mod tidligere 43 mio. Det er anden nedjustering af salgsprognosen i år.

Sony nedjusterede i sidste måned sine forventninger til hele årets resultat til et et nettounderskud på 230 mia. yen (cirka 12,3 mia. kr.) mod tidligere ventet 50 mia. yen. Den forventning holder selskabet fast i i forbindelse med regnskabet.

Nedjusteringen blev forklaret med, at selskabet sletter al goodwill, 180 mia. yen, i sin mobiltelefonforretning, Mobile Communications, som konsekvens af, at indtjeningen i forretningen ser ud til at blive lavere, end selskabet hidtil havde regnet med.

Sony betaler ikke udbytte i år, fremgår det af regnskabet, og ifølge The Guardian er det første gang i selskabets 56-årige historie som børsnoteret, at aktionærerne må gå tomhændet ud af et regnskabsår.