Sony betaler ikke udbytte for første gang i 56 år

Onsdag var en dyr dag for Sony-aktionærer, der med meddelelsen om en større nedjustering af forventningerne til 2014 og en større fyringsrunde kunne se aktiekursen styrtdykke hele 8,7 pct. på børsen i Tokyo. Fold sammen
Læs mere
Foto: TOBIAS SCHWARZ
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den japanske elektronikgigant Sony nedskriver forventningerne til 2014 til et tab på omkring 12,2 mia. kr., efter virksomheden har omlagt strategien for smartphone-divisionen. Det vil være første gang i selskabets 56 år som aktieselskab, at der ikke udbetales udbytte. Det skriver The Guardian.

Onsdag var en dyr dag for Sony-aktionærer, der med meddelelsen om en større nedjustering af forventningerne til 2014 og en større fyringsrunde kunne se aktiekursen styrtdykke hele 8,7 pct. på børsen i Tokyo.

Sony havde oprindeligt planer om at udvidde mobildivisionen, men ledelsen har siden skiftet kurs og vælger nu i stedet at skære 15 pct. af medarbejderstaben på mobil-området. Virksomheden vil fortsat have smartphones som en vigtig del af produktporteføljen, men vil holde sig til premium-segmentet og kun sælge til udvalgte geografiske områder.

- Dette er første gang, at vi ikke har betalt udbytte, og vi føler, at ansvaret fuld ud hviler på ledelsen, siger topchef Kazuo Hirai til Wall Street Journal, og tilføjer, at udbyttebetalingen vil blive genoptaget så hurtigt som muligt.

Nedjusteringen sker, efter at selskabet har indset, at presset fra konkurrenterne er blevet for stort. Mens Apple og Samsung dominerer på omsætning og profit har asiatiske virksomheder som Huawei, ZTE og Ziaomi også meldt sin ankomst på det konkurrencestærke marked, og det har nu tvunget Sony i knæ.