Sony bag milliardopkøb af spil i oprustningskapløb med Microsoft

Den japanske elektronikgigant lægger tocifret milliardbeløb for spilselskabet bag »Halo« efter Microsofts gigantopkøb tidligere på måneden.

Ikke alene på skærmen, men også i virkeligheden, skærpes krigen om toppositionerne inden for spilverdenen. Sony overtager nu Bungie, som står bag spilsucceser som »Halo« og »Destiny« for et tocifret milliardbeløb. Chris Delmas/AFP/Ritzau Scanpix

Oprustningskapløbet om at være førende inden for den eksploderende spilverden fortsætter med uformindsket styrke.

Den japanske elektronikgigant Sony køber spiludvikleren Bungie for 3,6 milliarder dollar (23,9 milliarder kroner) for at styrke sit Playstation-univers mod konkurrencen Microsoft, skriver den britiske finansavis Financial Times. Opkøbet kommer under 14 dage efter, at Microsoft lagde 491 milliarder kroner for Activision Blizzard, der står bag spilsucceser som »World of Warcraft«, »Call of Duty« og »Candy Crush«.