Solcellekrigen fortsætter efter samråd

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) og oppositionen står fortsat hårdt over for hinanden i solcellesagen efter torsdagens samråd. Lidegaard måtte igen forklare, hvorfor han bliver som minister.

Martin Lidegaard (RV) i samråd om regeringens overvejelser i forbindelse med solcellesagen Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Det begyndte med med smil på læben, da oppositionen havde indkaldt klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) til endnu et samråd om solcellesagen. Men fronterne blev hurtigt trukket op, og der ser i den grad ud til at være liv i sagen helt frem til sommer, hvor Rigsrevisionens undersøgelse kommer.

"Nå, så krydser vi klinger igen," sagde Venstres Eyvind Vesselbo med et skævt smil til Martin Lidegaard på gangen foran udvalgslokalet, inden samrådet begyndte.

Martin Lidegaard var i godt humør og svarede lettere kækt: "Ja, det glæder jeg mig til."

"Det skal du ikke," lød det prompte fra med et grin fra Vesselbo.



Og trods endnu et forsøg fra Lidegaard på at overbevise oppositionen om, at langt størstedelen af milliardregningen fra solcelleboomet skyldes fælles beslutninger i forligskredsen, var den borgerlige fløj langt fra tilfreds med svarene fra ministeren.

Hvornår vidste Thorning-Schmidt noget?
 
Ministeren blev talrige gange spurgt om, hvornår han første gang informerede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og finansminister Bjarne Corydon (S) om, at solcellelovgivningen var ved at løbe af sporet tilbage i 2012. Og der blev også spurgt flere gange til, hvor mange gange det havde været diskuteret i regeringens økonomiudvalg og koordineringsudvalg, inden det blev bragt op for forligskredsen.


Læs også: Lovsjusk kan koste fem milliarder kr.


Det var ifølge ministeren blevet diskuteret flere gange i løbet af sommeren 2012, men han kunne ikke sætte præcis dato på, men lovede at svare skriftligt på det.

Også Venstres formand Lars Løkke Rasmussen har spurgt ind til statsministerens viden om sagen fra Folketingets talerstol, uden at få sat en præcis dato på endnu.
 
Hvorfor bliver du som minister?
  
Venstre havde sendt hele fire mand til at stille spørgsmål. Og Eyvind Vesselbo spurgte direkte til forskellen på, hvorfor Christian Friis Bach (R) måtte gå som udviklingsminister, mens Martin Lidegaard bliver, når nu begge sager handler om en minister, der har fejlinformeret Folketinget, fordi han ikke har læst sine papirer grundigt nok.



"Det er forskellige sager under forskellige omstændigheder, men først og fremmest mener jeg ikke, at sagen har en karakter, der lægger op til det," svarede ministeren og tilføjede:

"Den fejlvurdering, som jeg har taget ansvaret for, og som jeg har fået en næse for, den kommer ikke i omegnen af det (at koste milliarder, red.). Det, der kommer til at koste milliarder, er nettomålerordningen, og der har jeg efter min bedste overbevisning ikke begået nogen fejl."

Slåskamp om milliarder
 
Størstedelen af regningen for solcelleboomet herhjemme er da også forbundet til udviklingen i antallet af private solcelleanlæg, der eksploderede fra ca. 5.000 ved indgangen til 2012 til nu mere end 87.000 private solcelleanlæg.

Det boom skyldes både de kraftigt faldende priser på selve anlæggene, den omtalte nettomålerordning samt lukrative skatteincitamenter, der går tilbage til den forrige regering, argumenterede Lidegaard.



Alle partier i forligskredsen - det er alle undtagen Liberal Alliance - havde med ministerens ord "gået ind i det med åbne øjne", og den ordning blev så lukket ned i fælles beslutning i efteråret 2012, da den var løbet løbsk.

Den regning, som skyldes Lidegaards fejl, er ifølge ministeren derfor alene forbundet til hullet i solcelleloven, der åbnede for gigantanlæg stik imod den politiske intention. Og her vil ministeren ikke høre tale om milliarder.

"Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at den fejl, jeg har begået, løber op i noget, der bare minder om en milliard. På nuværende tidspunkt har vi anmeldt for i alt 260 millioner på alle overgangsordninger, og kun en del vil være de store anlæg. Vi er ikke i nærheden af den første milliard endnu," slog han fast.

Om ministeren burde have grebet ind over for boomet i private solcelleanlæg noget før, kunne de to parter tydeligvis ikke enes om.
 
I alle fald kan den endelige regning ikke opgøres endnu, fordi ordningen fortsat mangler grønt lys fra EU. Dermed er det fortsat uvist, hvor mange anlæg der bliver sat op.

Lidegaard vil lægge alt frem

Mens Enhedslistens Per Clausen under de tidligere samråd i solcellesagen har gået hårdt til Martin Lidegaard for håndteringen af sagen, er tonen nu noget mildere. Lidegaard ser med næsen og de iværksatte organisationsændringer i Energistyrelsen ud til at have klaret sagen for nu, hvis altså ikke Rigsrevisionen finder nye lig i det lovforberedende arbejde.

Netop regeringens forsøg på at bremse Rigsrevisionens granskning af det lovforberedende arbejde i et nu nok så famøst brev fra regeringstoppen til Folketingets Præsidium, kom også på banen flere gange.Brevet var underskrevet af såvel Helle Thorning-Schmidt, Bjarne Corydon som økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og social- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF). Men hvorfor havde det ikke Lidegaards underskrift, ville oppositionen vide.

"Forklaringen på, at jeg ikke er medunderskriver af det brev, er, at det var en principiel drøftelse, som regeringen ønskede at rejse. Og det havde i og for sig ikke noget med den konkrete solcellesag at gøre, og derfor var jeg ikke involveret i det. Vi lægger alt frem for Rigsrevisionen. Jeg har intet at skjule, og vi har et rigtig godt samarbejde med Rigsrevisionen," understregede ministeren.Det næste planlagte slag i solcellekrigen er den 10. december, hvor det er statsministeren og finansministeren, der er kaldt i samråd om forsøget på at stække Rigsrevisionen.

Men med udestående spørgsmål om den endelig regnings størrelse, Rigsrevisionens konklusioner, og hvad regeringen præcis har drøftet på et tidligt stadie om solcelleboomet, vil solcellesagen utvivlsomt trække spor langt ind i 2014.